Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
mon og Jakobe. Med den Mistænksomhed, som
regelmæssigt vaktes i den aldrende Frier ved
Synet af hvert nyt, ungt Mandfolkeansigt, der
dukkede op i det Salomonske Hus, havde han
straks ledet Samtalen hen paa Per, idet han
spurgte, hvem det unge Menneske var, der til-
sidst var bleven saa højrøstet ved Bordet.
»Det er en Hr. Sidenius, ... en af Ivans
Venner,« sagde Fru Salomon i en Tone, hvori
hun ligesom indlagde en lille Undskyldning paa
Husets Vegne.
»Ja saa — en Sidenius!... Er han ikke saa-
dan . . . lidt —?«
Hr. Eybert fuldførte ikke Sætningen men
gjorde med Fingren en Kredsbevægelse foran sin
Pande.
»Aa, det troer jeg dog ikke,« lo Fru Salomon.
»Men noget af en Vildbasse er han vistnok.«
»Naa ja, — det ligger vist til den Familje,«
henkastede Hr. Eybert uskyldigt smilende.
Jakobe løftede Øjnene fra en Bog, som hun
sad og bladede i.
»Men han er jo en Præstesøn,« sagde hun.
»Hm, ja — der er vist en overhaandtagende
Mængde Præster i Familjen. Men, saavidt jeg
har forstaaet, skyder Slægten af og til — og
rimeligvis netop af den Grund — et \ ildskud.
Formodentlig er han da et af dem! . . . Jeg erindrer
nemlig, at en af mine Onkler, der var fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
