Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Jylland, har fortalt mig om en gammel — iøvrigt
forlængst afdød — Vendsysselpræst, som af sin
Samtid blev kaldt for den »gale Sidenius« og
virkelig synes ikke at have faaet Navnet ufor-
tjent. Efter min Onkels Fortælling maa han have
været noget nær en Landevejsrøver. Han laa nok
i idelige Slagsmaal rundt om paa Kroerne og gjorde
næsten den ensomme Egn deroppe utryg for
fredelige Vejfarende. Saavidt jeg nu husker det,
var der ogsaa en Historie med en Degn, hvem
han en Gang i Drukkenskab . . . med Respekt at
sige knappede Permissionerne ned paa midt
under Gudstjenesten, hvorpaa han i Menighedens
Paasyn tildelte ham tre rungende Næveklask i
Navnet Faderens, Sønnens og den Helligaands.
Det var jo saadan en egen Art Opbyggelse! . . .
Bøndernes Koner lod den nidkære Præstemand
nok heller ikke i Fred; — men hans Bedrifter paa
dette Omraade tør jeg slet ikke berøre for Damer.
Dersom min gamleJyde-Onkels Ord staar til troende
— hvad de iøvrigt ikke altid gjorde — blev han
da ogsaa tilsidst dømt fra Kjole og Krave og slap
nok akkurat fra Galgen.«
Mens Fru Salomon havde smilet af denne
Historie, hørte Jakobe paa den med et mørkt
Udtryk. Og det var just ved at betragte dette
Udtryk fuldt af Afsky og Uhygge, at Hr. Eybert
var bleven opildnet til en ham saa uvant dristig
Veltalenhed ja endog havde ladet sig forlede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
