Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Jakobe trak lidt uvilligt sine mørke Øjenbryn
sammen.
»De tror vist dermed at have sagt mig en Be-
hagelighed,« sagde hun tørt.
»Ja, jeg véd det godt, det er dumt . . . Men
naar det nu er delvis sandt alligevel? ... Jeg for-
sikrer, jeg gaar virkelig i denne Tid omkring
med en Fornemmelse af, at jeg først nu begynder
at blive rigtig Menneske. Og deri har nu De en
Smule Del, Frøken . . . enten De saa bryder Dem
om det eller ej.«
»Hvad Slags Skabning mener De da at have
været før, om man tør spørge?«
»Aa — jeg véd ikke,« svarede han undvigende
men fortsatte lidt efter:
»Findes der ikke et Sagn om en Bakketrold
— en Underjordisk — der krøb op gennem en
Muldvarpetue for at leve mellem Menneskene
men nøs ganske forskrækkeligt, hver Gang Solen
lyste gennem Skyerne? — Aa, jeg kunde fortælle
Dem en lang Historie derom!«
Der paakom ham virkelig i dette Øjeblik en
Trang til at bortkaste al Forstillelse overfor hende
og gøre hende til sin Fortrolige. Men i det samme
kom Onkel Heinrich ind fra Forstuen og afbrød
deres Samtale.
Nanny var denne Aften slet ikke hjemme. Per
havde forundret sig lidt over, at han ikke var
bleven mere skuffet, da han ved Ankomsten er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
