Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
farede, at hun var i Middagsselskab; og i Aftenens
Løb havde han ganske glemt hendes Fraværelse.
Nu mindede Onkel Heinrichs Indtrædelse ham
pludselig derom. Denne lystne Kavaler forsømte
sjælden nogen Lejlighed, hvor han kunde komme
til at se sine Niecer i stort Toilette. Hans første
Spørgsmaal var da ogsaa, om Nanny var kom-
men hjem.
Ikke mange Minutter senere hørtes Vognen
rulle ind i Porten, og et Øjeblik efter viste hun
sig i Døren. Idet hun opdagede Per, lod hun Skind-
slaget glide ned fra Skuldrene og nikkede Godaften.
Per rejste sig betaget op . . . Ja vist var hun dej-
lig, livsfrisk og ung, som hun stod dér smilende
foran ham i en hvid, dybt nedringet Silkekjole,
endnu blussende af Varme og med Øjnene fulde
af Festglæde. Og dog, — da han lod Blikket glide
tilbage til Søsterens sortklædte, alvorlige Skik-
kelse, som sad derhenne under Lampen med
den fine Haand tænksomt under Hagen og den
høje Pande omgydt af Lampens rolige Lys, slog
det ham, hvor godt Jakobe taalte Sammenlig-
ningen. Han havde i den sidste Tid mere og
mere forliget sig med hendes ejendommelige
Ydre ligesom med hendes Væsen. I dette Øje-
blik syntes hun ham højtidsfuldt omstraalet af
en Art overjordisk Skønhed.
Ligeledes undrede det ham, saa ringe et Ind-
tryk det denne Aften gjorde paa ham, at Onkelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
