Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
smilende til Jakobe, der — opbragt over Pers
Opførsel — undlod at svare.
Uheldigvis opfangede Per hans Ord. Trods
gentagne Opfordringer til ham om at tage Plads
blev han staaende med den ene Haand paa
Ryggen af en Stol, som Ivan havde skudt frem
til ham, den anden knyttet i Siden og stirrede i
denne Stilling ufravendt over paa Eybert med et
Blik, der lyste af udfordrende Foragt. Der blev
efterhaanden nogen Uro mellem de andre. Det
saae ud, som ventede han blot paa endnu et
Ord fra Eybert for at slynge ham en Fornærmelse
i Ansigtet.
For ikke ved sin Nærværelse at give Anled-
ning til Skandale rejste Jakobe sig tilsidst og
gik ind i Villaen. Hendes Sind var i det heftigste
Oprør. Hun var formelig kommen til at ryste.
Hun vilde ikke længer finde sig i dette gale
Menneske, som hun havde vist altfor stor Over-
bærenhed. Du gode Gud! Hun risikerede, at
han en Dag gik hen og kompromiterede hende
for hele Byen! . . . Den dumme Dreng! . . .
Hvad maatte Eybert tænke?
Da hun en Timestid senere igen viste sig i
Haven, varder tomt paa Terrassen. Kun Moderen
sad endnu i sin Kurve-Flugtstol og hæklede ved
det svindende Dagskær.
»Er Eybert gaaet?« spurgte hun.
»Ja«, svarede Moderen med et lidt utilfreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
