Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Blik op paa hende. »Jeg skal hilse dig fra ham.
Han var lidt urolig for sin lille Astrid. Hun er
nok igen ikke rigtig flink.«
»Saa—aa,« sagde Jakobe og blev langsomt
rød. »Det talte han ikke om før.«
»Naa, jeg tror heller ikke, det har noget videre
at betyde; men han vilde dog ikke være for
længe borte fra Barnet. Han har jo ingen stor
Tillid til sin Husholderske, veed du. Han er
virkelig i saa Henseende rigtig ilde stillet, stakkels
Mand!«
Hun sagde de sidste Ord med en Betoning,
som var Jakobe velbekendt, og hvis Hensigt hun
godt forstod. Det var ikke nogen Hemmelighed
for hende, at Forældrene grumme gerne saae
hende gift med Eybert. Navnlig i den allersidste
Tid havde Moderen røbet megen Iver for at paa-
virke hende i den Retning, hvad der havde op-
bragt hende en Smule, . . . saa meget mere, som
det havde været ganske overflødigt. Hun havde
i den sidste Maaned ganske af sig selv beskæf-
tiget sig mere med ham end nogensinde før i
deres lange Bekendtskabstid. Hun havde under
hans Fraværelse for første Gang for Alvor savnet
ham. Hun havde daglig følt Længsel . . . ikke
alene efter deres fortrolige Mørknings-Samtaler om
alt det mistrøstige, der skete rundt om i Verden,
men efter selve hans personlige Nærværelse, efter
hans stille, lyse Smil og den velgørende Ro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
