- Project Runeberg -  Lykke-Per / 3. Hans Kjærlighed /
103

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
Fortvivlelse og den dybesteSkam. Du barmhjærtige
Gud! Dette blev altsaa Enden! Dertil skulde
hendes tungt tilkæmpede Resignation føre hende!...
Paa en saa forsmædelig Maade, i et saadant
Viængebillede skulde hendes Ungdoms Drømme
om en Helte-Elsker virkeliggøres! . . .
Hun gjorde sig ingensomhelst falske Fore-
stillinger om Arten af de Følelser, der havde
kastet hende i hans Arme. Ikke heller søgte hun
at bedrage sig selv ved en Indbildning om, at hun
skulde kunne rive sig ud af sin Forvildelse. Hun
følte det altfor godt; hun var i hans Magt. Des-
uden — det vilde jo blot gøre hendes Ydmygelse
endnu dybere, om hun ovenikøbet maatte tilstaa,
at hun havde givet sig viljeløst hen. Her var
ingen frelsende Udvej. Hendes Skæbne var be-
seglet. Saa minutkort deres Møde havde været,
hun havde dog hvilet i hans Arme, hans Læber
havde berørt hende, og en Anelse om Elskovens
Sanserus havde gennemrislet hende under hans
Omfavnelse, — hun var jo allerede halvvejs hans.
Der blev banket sagte paa hendes Dør, og
Nanny stak Hovedet ind.
»Hvad? . . . Du sidder i Mørke?«
»Hvad vil du?«
»Undskyld ... jeg hørte, du endnu var oppe .. .
kunde du ikke laane mig et Par Haarnaale?«
Og uden at vente paa noget Svar gik Nanny, der
var i Natdragt, paa en egen kattelistende Maade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/3/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free