- Project Runeberg -  Lykke-Per / 3. Hans Kjærlighed /
104

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104
hen til Toiletbordet og gav sig til at lede i en af
Skufferne.
Men da Jakobe forblev tavs, vendte hun sig
pludselig om, satte sig paa den halvt udtrukne
Skuffe og sagde med indsmigrende fremadstrakt
Overkrop og lidt Ængstelse i Stemmen:
»Maa jeg spørge ... tør man gratulere?«
Der gik en Kuldegysning gennem Jakobe.
»Hvad mener du?«
»Aa, om Forladelse! Det skal maaske endnu
være en Hemmelighed. Da vil jeg ellers sige dig,
at den er ikke videre godt gemt.«
»Hemmelighed? . . . Hvilket? . . . Jeg forstaar
ikke et Muk.«
»Aa, du vil lade uskyldig! Hvad var det da
for vigtige Ting, du før forhandlede derude paa
Gangen med Hr. Sidenius?«
Lyden af det sidste Ord fremkaldte en Slags
Kvalmefornemmelse hos Jakobe. Sidenius! Hvilket
Navn! . .. Fru Sidenius!
»Og det Væddeløb — hm!« vedblev Nanny.
»Det var mig straks lidt mistænkeligt.«
Jakobe rettede sig beslutsomt op.
»Nu ja, du kan jo ligesaa godt faa det at vide
iaften. Jeg er altsaa forlovet med — den Mand,
du der nævner. Det er hele Forklaringen, dersom
den virkelig interesserer dig.«
Der blev et Øjebliks Stilhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/3/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free