Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Den gamle Dame var i Vinterens Løb ganske
gaaet ham af Minde. Han huskede knap nok
længer, hvordan han før sin Rejse, fristet dertil
af den listige Djævel »Onkel Heinrich«, havde
omgaaedes med Planer om at benytte sig af dette
stakkels Kvindemenneskes Venskab til at erobre
sig et adeligt Navn og en Barontitel. Hans Ud-
vikling havde i den mellemliggende Tid ført ham
saa langt bort fra al saadan Tragten efter blot ydre
Glans og Storhed, at han nu ganske skamfuld
tænkte tilbage derpaa som paa en barnagtig For-
vildelse.
I sin Trang til at tale med et Menneske og
igen høre det danske Sprog besluttede han sig
til at opsøge Baronessen. Han fandt hende i et
af Byens eleganteste Hoteller, hvor hun boede sam-
men med sin Søster, Hofjægermesterinde Prangen.
De to Damer var kommen dertil for et Par Dage
siden og opholdt sig her paa Gennemrejse til
Italien.
Baronessen syntes ikke at have haft stort Ud-
bytte af sin næsten aarlange Kur paa den tyske
Afvænningsanstalt. Ansigtet havde ganske vist
mistet noget af sin blussende Rødme, Mimiken
var mere behersket, Hænderne roligere. Men hen-
des Tale var lige forvirret og springende og røbede
de svækkede Aandsevner. Sin besynderlige Kær-
lighed til Per havde hun bevaret ganske ufor-
andret. Hun var i sin Gensynsglæde lige ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
