Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
falde ham om Halsen, og Gang efter Gang under
deres paafølgende Samtale greb hun paany hans
Hænder for at bevidne ham sin Taknemlighed
over, at han var kommen.
Per slap end ikke for at tage imod fornyede
Taksigelser for, hvad hun kaldte hans »rørende,
sønlige Trofasthed mod hendes ulykkelige Broders
Minde«. Hun satte ham i Forlegenhed ved at
fortabe sig i Lovord om det herlige Flor af friske
Blomster, som hun hin Morgen paa Broderens
Fødselsdag havde fundet paa hans Grav, og som
hun straks havde taget for et Bevis paa Pers kær-
lige Følelser for den, der havde betænkt ham i
sit Testamente, mens de i Virkeligheden skyldtes
hans og Pers fælles (og mod begge lige utro)
Elskerinde, den tykke Fru Engelhardt.
Der gik under dette et Lys op for Per. Hvad
han aldrig før havde tænkt paa, blev ham
med eet og til hans store Forskrækkelse ganske
klart, nemlig at Baronessen ansaae ham for en
virkelig Søn af hendes afdøde Broder, og at heri
laa Forklaringen paa den mærkværdige Interesse,
hun fra deres første Møde havde vist ham.
Om sit Ophold paa Kuranstalten talte den
gamle Dame ikke. Hun sagde blot, at hendes
»kære Søsterlil« var rejst ned for at hente hende,
og at de nu agtede sig til Rom, hvor hun —
som hun med hemmelighedsfuldt sænket Stemme
forklarede et Øjeblik, da Hofjægermesterinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
