Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
blev han ved at gentage, da han saae, hvor vel
det lykkedes ham at mætte sin private Skade-
glæde samtidigt med at vække den tilsigtede
Kampstemning hos den gamle Fædrelandsforsvarer,
der paa sit Legeme endnu bar Mærker af Tyskernes
Kugler.
Obersten var bleven tavs, og Hr. Delft benyttede
Øjeblikket til at tage Afsked.
Han var næppe kommen ud af Døren, før
Obersten væltede op af Stolen som en bremse-
stukket Stud. Og som altid, naar der ikke var
andre tilstede, som han kunde lade sine Følelser
gaa ud over, søgte han fra Kontoret ind i Daglig-
stuen for at give sig Luft overfor sin Kone. Han
kaldte hende denne Gang endog ind fra Køkkenet.
Og uden at agte paa hendes grædefærdige For-
sikringer om, at hendes Suppegryde var ved at
koge over, eksploderede han i en Række maje-
stætsforbryderiske Udfald mod den Fejghedens,
Slaphedens og Lumpenhedens Aand, der havde
regeret det danske Folk siden Krigen.
Den Dag spiste Onkel Heinrich som saa ofte
til Middag hos sin Svoger. Da man rejste sig fra
Bordet, tog han Ivan til en Side og sagde med
den mutte Generthed, der var ham egen, naar
han undtagelsesvis havde ulejliget sig uegennyttigt:
»Nu kan du gaa til Obersten, min Ven! Nu
er han præpareret.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
