Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
hovedet aldrig nøjeregnende med Midlerne, naar
det galdt om at tilfredsstille en Lyst eller blot et
Lune. Hun, hvem Faderen havde kaldt »Normal-
barnet«, fordi hun (i Modsætning til Jakobe) altid
havde blomstret som selve Sundheden og aldrig
lod sig bringe ud af sin Sindsligevægt eller mistede
sit gode Humør, havde altid haft en unaturlig
Fornøjelse af paa underfundig Maade at anstifte
Ulykker. Allerede paa Skolebænken havde det
moret hende at bringe sine Kammerater i For-
træd, og hun var neppe bleven voksen og havde
faaet lidt runde Former, før hun drev det som
en Slags Sport at sætte Splid mellem Forlovede
ved at vække den kvindelige Skinsyge. Og denne
Skadeglæde kunde blive saa meget mere ondartet,
som hun i sin Fantasiløshed sjelden selv anede
Omfanget af den Fortræd, hun voldte. Som et
Barn, der i halvt uskyldig Lyst river Benene af
et Insekt eller sætter Ild paa Naboens Hus for
at se Luerne slaa ud af Taget, kunde hun bag-
efter blive helt forskrækket over den anrettede
Ødelæggelse.
Det var nu imidlertid igen gaaet hende, som
det plejede at gaa, naar hun var ene sammen
med Per: hun var alligevel ikke rigtig modig
overfor ham. Erindringen om, at han af alle
Mænd var den, der vistnok havde været nær-
mest ved at faa Herredømme over hende, gjorde
hendes Holdning usikker, — især efter at han
Lykke-Per. V. _
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
