Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
han vilde være besværlig, maaske farlig at have
til Modstander. Nu har vi jo imidlertid — som
De vist allerede veed — faaet Oberstens Ord for,
at han for sit Vedkommende vil glemme den
gamle Affære paa den Betingelse, at De vil gøre
det indledende Skridt til en Forsoning, hvilket
Tel, naar hans Alder og sociale Stilling tages i
Betragtning, maa siges ikke at være nogen urime-
lig Fordring. Hvad mener De?«
Alle havde under denne Tale vendt sig mod
Per, hvis Holdning efterhaanden havde vakt en
Del skjult Raadvildhed. Han lod dem ikke vente
længe paa Svaret.
>Jeg indlader mig selvfølgelig ikke paa nogen
Art Betingelser,« sagde han med Vægt og saae
sig udfordrende om.
Ivan sank stille sammen som en hjerteskudt
Fugl. Men ogsaa gennem de andre Herrer gik
der et Stød af Betuttelse, saa usædvanligt var
det bleven, at nogen — endsige en ung Mand —
fordristede sig til saa aabenlyst at overhøre Be-
falingen i Max Bernhardts »Henstillinger«.
Max Bernhardt selv var et Øjeblik ikke langt
fra at gaa ud af sin Rolle men greb dog den
smilende Maske i Faldet. For at give Per Tid
til at gøre sin Dumhed god igen saae han om til
sine Sidemænd og sagde med overbærende Humor:
»Hr. Sidenius har aabenbart faaet det forkerte
Ben ud af Sengen imorges.« — Og vendt igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
