Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
imod Per fortsatte han i samme Tone: »Hvor kan
De dog nænne at vise Dem saa uforsonlig over-
for en Hædersmand som Oberst Bjerregrav, en
gammel Krigsinvalid, en Fædrelandsforsvarer?
Han er jo lige til at kysse!«
De andre Herrer kom igen til at le, og Per
kunde nu ikke længer styre sig. Som altid, naar
en stolt Forventning var slaaet fejl for ham, tabte
han tilsidst Besindelsen. Med et Slag i Bordet
rejste han sig op, graa i Ansigtet, og sagde
stødvist:
»Jeg vil gøre de Herrer opmærksom paa, at
det er Dem, der har haft Bud efter mig — ikke
omvendt. Det tilkommer vel derfor mig — og
ikke Dem — eller nogen anden — at stille Be-
tingelser«.
Han satte sig igen under isnende Stilhed. Hr.
Sivertsen forsøgte vel paany med sin skrydende
Latter men holdt inde, saasnart han mærkede, at
de andre forblev tavse.
Max Bernhardt sad med Haanden omkring Ha-
gen. Hans blodløse Ansigt havde faaet det uhygge-
lige, tillukkede Udtryk, som det plejede at faa,
naar han i Tankerne udfærdigede en Dødsdom.
Det gjorde ham iøvrigt ondt for den unge Mand!
Han var virkelig begyndt at faa lidt Interesse for
ham, omend denne ungdommelige Opfarenhed
ikke just forøgede den, — den gjorde ham snarere
igen lidt mistænksom med Hensyn til Pers indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
