- Project Runeberg -  Lykke-Per / 6. Og hans Kæreste /
45

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45
lede som et nyslaaet Tyvekronestykke, førte en høj
og sværbarmet Dame hen ved Siden af Pianisten.
Dette var Afsløringen af den store Overraskelse,
som Ivan havde kaldt le clou. Damen, en berømt
Sangerinde fra den kongelige Scene, havde vist
Familjen den Velvilje at modtage en Indbydelse
til Selskabet og (mod et klækkeligt kontant Veder-
lag forøvrig) at synge to Sange og et Dakapo-
Nummer efter Bordet, en Gunstbevisning, som
hidtil — hvad de fleste af de Tilstedeværende
vidste — kun var bleven enkelte meget højtstillede
og velhavende Adelsfamiljer til Del.
Per, der ganske manglede Øre for Kunstsang,
søgte at slippe bort. Han saae, hvordan nogle
andre Herrer, hvem Rygeværelsernes Fred lokkede,
heldig smuttede ud langsmed Væggene. Selv havde
han imidlertid for langt til Udgangene. Inden det
lykkedes ham at naa en af Dørene, lød der et
Teaterskrig gennem Salen og straks derefter et
hendøende pianissimo, der nødte ham til at
standse og slaa sig tiltaals.
Damens Sang hørte han dog ikke meget paa.
Det var Aron Israels Ord, der blev ved at tone i
hans Øre; de havde gjort ham saa underlig svim-
mel. Der var ligesom noget af en Styrelse i, at
han skulde møde denne begejstrede Tillid netop
nu, da han selv var begyndt at tvivle. For nu
tilstod han det, at han — i enkelte, mismodige
Øjeblikke — havde været ved at tabe Troen paa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/6/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free