Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
at han ogsaa virkelig hørte til de kaldede.
Der var derfor gaaet et Stød igennem ham, den-
gang den underlige lille Mand paa sin profetiske
Maade havde talt om »den ledige Kongetrone«.
Hans Ungdoms fejreste Haab — det, han i Grun-
den forlængst havde sluppet — vendte ved disse
Ord stormende tilbage i hans Sind som en bort-
skræmt Ørn til sin Rede.
Han vaktes først af sine Tanker, da Sangen
hørte op og Bifaldet — ledet af Ivan — raslede
gennem Salen som en Hagelbyge. Han lettede
Skulderen fra Væggen og skyndte sig bort. I det
samme kom han til at tænke paa Nanny, der
endnu ikke var vendt tilbage med sin Kavaler.
»De morer sig nok godt,« sagde han til sig selv,
og der paakom ham pludselig en bitter Lyst til at
gøre en Afstikker ned i Haven for at se, hvad de
vel tog sig for derude i Mørket og Ensomheden.
Henne ved Døren stødte han paa Onkel Hein-
rich. Den gamle Buk havde i Dagens Anledning
ladet sig krølle over hele Hovedet og bar med
Frækhed sin store, falske Brillantnaal, der straa-
lede i hans Skjortebryst som en kongelig Æres-
gave.
Per vilde gaa ham forbi. Han havde siden
sin Hjemkomst saavidt muligt undgaaet denne
det salomonske Hjems onde Dæmon, der ved-
blivende gav sig Mine af at være hans Velgører,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
