Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
»Men hvorfor? Naar jeg er med dig, kan du
jo være ganske tryg. Jeg skal sandelig nok passe
paa dig. Eller er det Sørejsen, du er bange
for?«
»Aa ja, ogsaa for den. Derfor bliver jeg
hjemme ... og venter paa dig. Og jeg skal nok
være taalmodig. Men naar du foreslaar, at vi skulde
gifte os, inden du rejser, saa tror jeg, du har Ret.
Det vil af flere Grunde være praktisk.«
»Og saa, med det samme vi holdt Bryllup,
skulde vi skilles. Er det din alvorlige Mening,
eller driver du bare Løjer med mig? For det
vilde jo dog være det skrækkeligste Barbari. Jeg
kender dig ikke igen, Jakobe. Men det kan jo
ogsaa kun være Spøg, ikke sandt?«
Hun rystede tavs paa Hovedet.
»Jeg tror dig ikke, Jakobe. Du er bleven
saa underlig, saa lunefuld i den sidste Tid. Du
ligner ikke dig selv. . . . Hvad gaar du og gem-
mer paa?«
»Ikke paa noget, min Ven!« sagde hun og
knugede i det samme febrilsk hans Haand. Hun
kunde nu mindre end nogensinde faa sig til at
sige ham den fulde Sandhed. Hun turde det ikke.
Hun levede jo ikke længer i Indbildninger med
Hensyn til hans Karakter, og hun var nu bange
for, at han skulde benytte hendes Tilstand som
et Paaskud for at opsætte sin Rejse eller maaske
for helt at opgive den.
Lykke-Per. VI _
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
