Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
»Naa ja — med Søskende er det en anden
Sag,« sagde hun saa og strøg en Haarlok bort fra
Panden, som om hun med det samme bortjog en
pinefuld Tanke. »Det kender jeg fra os selv.
Men af sin Moder beholder man nu altid om
ogsaa kun en Lillefinger, — hvor langt man saa
end Ijerner sig fra hende. Jeg kan derfor ikke
komme bort fra, at din Moder og jeg i hvert
Fald vilde have kunnet tale sammen, skønt vi
vistnok i et og alt var saa forskellige, som det
overhovedet er muligt at være.«
»Det var I sikkert.«
»Og jeg kan heller ikke tro andet, end at vi
tilsidst kunde være kommen til Forstaaelse med
hinanden. Af det lidt, du nu og da har fortalt
om hende, har der dannet sig et Billede hos mig,
som jeg er kommen til at holde af. Jeg synes,jeg kan
se hende ganske tydeligt for mig. Hun var lille, ikke
sandt? Og hun havde ikke jeres Øjne, ... de var
mørkere. I har vist i det hele ikke lignet hende
saa meget. — Saa gik hun jo med Stok, naar
hun overhovedet kunde bevæge sig oven Senge.
Det gjorde ogsaa min Bedstemoder; derfor er det
maaske, at jeg ser hende saa tydeligt. — Og hvor
hun dog med al sin legemlige Svaghed maa have
haft en stærk Vilje! Jeg synes, det er saa be-
undringsværdigt og saa rørende, at hun saadan i
aarevis styrede hele det store Hus fra sin Seng
og midt i sin egen frygtelige Ulykke vaagede over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
