Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Per tog Plads i en Stol et Stykke borte fra Jakobe.
Hun sad tankefuldt med Haanden under Kinden og
saae gennem Vinduet op paa den røgfarvede Himmel.
»Veed du hvad —?« sagde hun saa uden at
tage Øjnene fra Skyerne. »Jeg tror, at dersom
jeg havde vidst, din Moder var mig saa nær, —
jeg havde ikke kunnet lade være med at gaa hen
til hende. Især ikke dengang, da jeg lige var
kommen hjem fra Rejsen og følte mig saa for-
færdelig ene og trængte til et Menneske, med
hvem jeg rigtig kunde tale om dig. Tror du, hun
vilde have modtaget mig?«
»Jeg veed det ikke.«
»Aa jo, det vilde hun nok. Jeg er overbevist
om, at hun vilde det,... og at hun tilsidst havde
forstaaet os.«
»Kan du huske, det troede du ogsaa, dengang
du i lignende Hensigt gjorde Eberhardt et Besøg.
Og det blev dog kun til Skuffelse for dig.«
Det varede lidt, før Jakobe svarede. Det var
ikke, fordi hun ikke mindedes sit Møde med Pers
Broder. Dertil havde hans blege Øjne og hans Tales
uanfægtelige Selvretfærdighed gjort for stærkt et
Indtryk paa hende. Erindringen om hin bevægede
Scene i det uhyggelige, kolde og nøgne Kontor
havde netop i den allersidste Tid meget hyppigt
opfyldt hende og vakt hendes hemmelige Bekym-
ring, fordi hun mere og mere hos Per fik Øje
for Familjeligheden med denne Broder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
