Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Dag. Og alligevel faldt Tiden mig aldrig saa
lang som nu, naar jeg ruller ind med Toget paa
en lille halv Time, — jeg er ude af mig selv af
Utaalmodighed, bare det er forsinket fem Minut-
ter. Dengang lod man Uret blive i Lommen og
aflæste Tiden paa Solen, der ikke har Sekundviser.
Og naar man saa havde travet en Milsvej, hvor
smagte saa ikke et lille Frokosthvil i en Høstak
eller paa en Grøftekant! Nutidens unge Mennesker
vil aldrig kunne fatte, hvadfor en vidunderlig —
jeg kan godt sige aandelig — Nydelse der kan
hentes paa den bare Jord i Selskab med en Oste-
brødsmellemmad, naar Lærke, Stær og Vibe leverer
TafFelmusiken. Saa aldrende og tyk jeg nu er
bleven, kan jeg endnu gribes af en formelig Hjemve
efter Landevejen. Naar man saadan har siddet
længe hjemme og kukkeluret og har fanget saa
mange dumme Griller mellem Bøger og Aviser, —
hvor er det da livsaligt at komme rigtig ud og
traske! Man kan ligefrem fornemme, hvordan
Sjælen strækker sig velbehageligt ligesom En, der
er vaagnet af en uhyggelig Drøm og nu ser Solen
skinne ind ad Vinduet og hører Fuglene synge
udenfor i Trætoppene. — Ja, hør! hør!« udbrød
han, idet han standsede og lagde Haanden paa
Pers Arm. »Hør Lærken deroppe! Den synger
endnu for Solen!« — Han stod et helt Minut
ganske stille og lyttede med et bevæget Udtryk.
— »Er det ikke dejligt! Det minder om en Kvinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
