Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det sidste var nu rigtig nok, og Inger gjorde
da heller ingen Indvendinger. Hun havde nu
opgivet Hofjægermesterinden, ja tænkte i Grun-
den ikke mere paa hende. Desuden: den ver-
densmandsmæssige Maade, hvorpaa Per havde
aabnet Laagen for hende og derefter med en
Hovedbøjning var traadt til Side for at lade
hende gaa først igennem, — der var noget heri,
hun ikke modstod.
De kom ud paa en blomsterbroget Græsmark,
der skraanede ned imod Engen. Det var be-
gyndt at blæse lidt op — der dansede en Støv-
hvirvel frem og tilbage ude paa Landevejen —
Skyerne havde spredt sig, men Luften var tung
af Varme.
»Er her ikke prægtigt!« sagde Per, — han
standsede og gjorde en Haandbevægelse udover
det solsmilende Landskab — med en Stolthed, som
var det altsammen noget, der tilhørte ham per-
sonlig, og samtidig dog med en skjult Fortvivlelse,
som udsprang af Bevidstheden om, at det hele
snart skulde være en fjern Drøm for ham. »Er
det ikke omtrent saadan, man tænker sig Para-
diset? . . . Jeg tror ikke, jeg nogetsteds i Udlandet
— end ikke i Italien — har set noget skønnere
.... Men er De ikke bleven træt, Frøken? Vil
De ikke sætte Dem? Græsset er ganske tørt. Og
her lufter det da lidt ordenlig.«
Inger, der opdagede, at hun virkelig var noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
