- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
156

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156
sidde temmelig upaaagtet med sine egne Tanker.
Kun Inger kunde ikke undgaa at mærke hans
sære Aandsfraværelse. Hun havde — forresten
langtfra med sin gode Vilje — faaet Plads ved
Siden af ham; og da hun havde sin Fader paa
den anden Side, var hun saa at sige henvist til
hans Underholdning.
Skraas overfor sad Moderen, hvis tankefulde
Øjne i Smug bevogtede dem, indtil Præstens Op-
rømthed gav hendes Aarvaagenhed et andet Vir-
kefelt.
Der havde nu heller ikke været nogetsomhelst
at iagttage hos dem. Pers Høflighed var saa
tvungen, at Inger — om han ikke i Forvejen havde
indtaget hende netop ved sin Hensynsfuldhed —
vilde have haft god Grund til at føle sig krænket.
Nu vakte hans Adspredthed nærmest en lille
Munterhed hos hende. Hun kunde ikke lade
være med at more sig over at se, hvilken An-
strengelse det undertiden voldte ham at samle
sine Tanker om en saa ligefrem Ting som at
række hende et Saltkar eller tage mod en Sylte-
tøjsassiet. Under hele den første Del af Maal-
tidet var hun ualmindelig livlig, og hendes Tunge-
spids var idelig paafærde med den lille hastige
Bevægelse henover Overlæben, der vanemæssig
ledsagede hendes Smil.
Saa faldt det hende tilsidst ind, at han maatte
have faaet en eller anden ubehagelig Meddelelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free