Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
brejdede sig, at han ikke mere samvittighedsfuldt
havde efterkommet den udtrykkelige Paamindelse,
Moderen havde givet ham udenpaa Brevet. Han
burde ikke have læst det i det Øjeblik, da hans
Sind var lidt ophidset efter den lille Ordstrid med
hans Søskende. Han vilde nu gemme Brevet hen
og læse det paany i en mere »stille« Time, naar han
igen var helt alene hjemme hos sig selv. Det havde
nemlig ogsaa virket forstemmende paa ham, at først
Signe og siden en af Tvillingerne havde gjort sig et
Ærende ind i hans Stue, tydeligt nok alene for
at se, hvad Virkning Brevet gjorde paa ham.
Signe havde tilmed bagefter sat sig til det gamle
Klaver inde i Dagligstuen og spillet nogle Salmer.
Uret derinde slog nu fire, og han tænkte alle-
rede med Bekymring paa, hvorledes Dagen skulde
faa Ende. Han følte sig stadig legemlig rask, kunde
hen paa Eftermiddagen endogsaa spise lidt og
begyndte derfor selv at blive ked af, at han ikke
havde ladet sig nøje med sine Søskendes Læge
men havde faaet Bud efter den anden, hvis
Komme han nu var nødt til at oppebie. Skønt
baade Signe og Tvillingerne gjorde deres bedste
for at pleje og underholde ham, og skønt han
ogsaa var dem virkelig taknemlig for deres Om-
sorg, længtes han dog allerede tilbage til Ensom-
heden og Arbejdsfreden i sit eget lille Kammer.
Ud paa Aftenen viste Eberhard sig igen. Han
var endnu ikke flyttet sammen med de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
