Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Egnen; og da han hørte, at Per havde opslaaet
sin Bolig ved Stationen, sagde han, at han altsaa
ikke kunde savne Omgang; der var jo efterhaan-
den opvokset en hel lille Købstad dernede ved
Rimalt. Og han nævnede Realskolebestyreren og
Apotekeren og et Par andre af Egnens Folk. Svi-
gerfaderen eller Hjemmet i Bøstrup Præstegaard
omtalte han derimod ikke med et Ord.
Per, som fra hint Uvejrs-Møde havde bevaret et
ret betydeligt Indtryk af Præstens Personlighed, følte
sig lidt skuffet af disse almindelige Talemaader,
hvori han dennegang bevægede sig. Saa krænkede
det ham ogsaa, at han saaledes udenvidere blev
slaaet i Hartkorn med Medlemmerne af Toddy-
Klubben derhjemme, saa meget mere som Præsten
selv — efter hans Tone at dømme — ikke værd-
satte de Folk synderlig højt. Han sagde derfor
med en vis Vægt, at han ingen Omgang havde
der i Byen men tværtimod levede meget ensomt
i Selskab med sine Bøger.
Præsten løftede Hovedet lidt. Han saae stadig
ikke paa ham; men der kom et opmærksomt, lige-
som lyttende Udtryk i hans lille gulblege, skæg-
løse Ansigt.
»Naa ja,« sagde han. »Det tilbagetrukne Liv
i Tankens Verden kan sagtens ogsaa have sin
Tilfredsstillelse. Og sin Hygge. Man tør maaske
sige sin Velsignelse.«
Og han tilføjede med et lille Smil, at Ensom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
