- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
138

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

X(52

Om J. Stuart Mills logik.

selv og ikke fra en erkjendelse af bevisgrundens tilstræk,
kelighed«. Ja, naturligvis er konklusionen sluttet fra
bevisgrunden selv; men hvorledes kan jeg vide, at noget
virkelig er en bevisgrund for noget andet, medmindre jeg
samtidig indser, at det er en tilstrækkelig bevisgrund?
Noget kan da umulig i mine tanker optræde som
bevisgrund, medmindre jeg har tænkt over denne grunds
tilstrækkelighed eller ikke-tilstrækkelighed. Man kunde
virkelig tro, ar det er Mills mening, at de objektive fakta
optræder som bevisgrunde i mine slutninger, hvad enten
jeg ved noget om det eller ikke; thi han fremhæver altid,
at min erkjendelse af bevisgrundens tilstrækkelighed intet
tillæg er til selve bevisgrunden. Min erkjendelse af, at
visse fakta indeholder bevis for noget, føier naturligvis
intet til selve disse fakta; men optræder disse fakta som
præmisser i min slutning, maa jeg have tænkt over deres
tilstrækkelighed; thi ellers var de ikke præmisser.

Mill befinder sig altsaa i følgende modsigelsesfulde
stilling: slutningen som saadan er en slutning fra det
enkelte til det enkelte; dog denne slutning maa foretages
med fornuft, den maa ikke foregaa rent instinktmæssig.
Det eneste middel, Mill kjender eller i alle fald anfører,
til at hæve slutningen over det instinktmæssige, er en
erkjendelse af det almindelige. Denne erkjendelse er
imidlertid en ting, der for slutningen selv er noget
uvedkommende. Enten maa man altsaa holde sig indenfor slutningen
selv, men da er denne kun en association, og kravet paa,
at den skal være noget mere, er uopfyldt; eller man op.
fylder dette krav, men da er man kommen udenfor den
egentlige slutning. Med andre ord: Mill stræver for at
komme udover associationstheorien; men han kan det ikke.

Vi ser Mill optaget af at polemisere mod den
anskuelse, at induktionens partikulære resultat skulde bevises
ved en almindelig dom. Paa den anden side fremhæver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free