- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
9

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

9

Hospitalet, og da var jeg den meste Tid af de Dage
inde hos hende og laae i de store Dynger Grønt og
Ærteranker, havde Blomster at lege med og, hvad jeg isaer
satte Priis paa, bedre Mad, end jeg troede at faae
hjemme. Alle de Sindssvage, som ingen Fortræd gjorde
og derfor havde Frihed til at gaae omkring i Hospitalets
Gaard, kom tidt ind til os, og med Nysgjerrighed og
Skræk hørte jeg paa deres Sang og Tale; tidt fulgte jeg
endogsaa et Stykke med dem ud i »Grøngaarden«, under
Træerne, ja jeg vovede endogsaa, naar Vogterne vare
med, at gaae ind i Huset, hvor de Bindegale opholdt
sig. En lang Gang førte mellem Cellerne; i denne laae
jeg en Dag paa Hug og kigede gjennem Dørsprækken;
indenfor sad et nøgent Fruentimmer paa en Mængde
Straa, hendes Haar hang ned over Skuldrene, og hun
sang med en ganske deilig Stemme; pludseligt sprang
hun op, styrtede med et Skrig henimod Døren, hvor
jeg laae udenfor, Vogteren var gaaet bort, jeg ganske
alene, hun slog saa voldsomt mod Døren, at lige oven
over mig den lille Laage, igjennem hvilken Maden blev
rakt hende, sprang op, hun saae derfra ned paa mig,
strakte en af sine Arme ud efter mig; jeg skreg af
Rædsel og knugede mig fastere til Gulvet. Som Ældre er
dette Syn og dette Indtryk ikke udslettet af min Sjæl;
jeg følte hendes Fingerspidser røre ved mine Klæder;
jeg var halv død, da Vogteren kom.

Tæt ved Bryggerset, hvor det Grønne blev brændt,
havde gamle, fattige Qvinder deres Spindestue; herind
kom jeg tidt og blev snart deres Yndling, thi jeg havde
hos denne Forsamling en Veltalenhed, der tydede paa,
som de sagde, at »et saa klogt Barn ikke kunde leve
længe«, hvilket i høi Grad smigrede mig. Jeg havde
til-fældigviis hørt tale om Lægernes Kjendskab til Menne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free