Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Men hvilket Mønster for ulykkelig Elskov!
Det er ikke som f. Eks. med Goethes
Frederikke, der afslaar ethvert Ægteskab, fordi det
maa være en Pige nok at have elsket Goethe.
Lige omvendt er det mit Liv, der kommer
til at accentuere hende. Og det er mig, der
gør alt, alt for at faa hende gift.
En saadan Kollision er utænkelig, hvis den
ikke er en religiøs Kollision. Thi var det min
Stolthed o. d., min Nydelsessyge o. d., saa
vilde jo umuligt mit Liv komme til at
accentuere hende som den eneste. Hun gifter sig
— og nu er Forholdet aldeles normalt.
Om hende er der, især da fra det Øjeblik
hendes Overmod forklarede sig til Hengivelse,
intet at sige, ikke et Ord, ikke et eneste uden
til hendes Ære og Pris. Det var et yndigt
Barn, et elskeligt Væsen, ret som beregnet
paa, at et Tungsind som mit kunde have faaet
sin eneste Glæde af at fortrylle hende.
Yndig var hun, da jeg første Gang saae
hende, elskelig, i Sandhed elskelig i sin
Hengivelse, rørende, i ædel Forstand rørende i
sin Sorg, ikke uden Højhed i Skilsmissens
sidste Øjeblik, barnlig først og sidst; og, trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
