Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
har med dine Blomster! Og den merkelige der?
— Aa den — det er Arons Stav. Nei, men den
hvite Rosa er den skjønneste! Og en flygtende
varm Lett av Glæde smilte i hendes soliøse, hvite
Ansigt.
Jammen nei! du skulde set den store ifjor. For
da den fallerte, saa — ja da hun dø saa — saa
var her studsligere — og likesom tungt at leve —
her.
Even skyndte sig at beundre den fine Kaffekop
med «Erindring» og fine grønne Grener om. Og
paa den anden stod der «Gratulerer» i Guld.
Og de møttes i fortrolige Minder om de gamle
Spilkommer og deres Skjæbne. En, som Mor selv
slog i Stykker, ja at det kunde hænde, men da
vi samlet Stykkerne — og sa: saa’n sat den,
danset vi i fuld Fryd, ja hun maatte smile litt
selv.
Men Faren begynde at vaande sig og si Herre,
du gode Gud. Kari støet hans Hode og gav
ham en Ske Medicin. Og tok Salmeboken og
bladde og fandt en Salme. Jeg skal synge for
Dere, Far — og kanske Even ogsaa. — Men han
kunde den ikke, jo, han hadde hørt den — men.
Om Kvelden drev han om paa Tunet, saa paa
Stenene i Laavebroen. Underlaavens Dør med den
rare Trælaasen og Nøkkel som en Sag.
Konen fra Nabohuset kom for at melke og stelle
Koen, han fulgte med ind i Fjøset og lænet sig
over Bolken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
