Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« 213
Urolige Vovei dit iler afsted, —
Og Himmelblaat flyder i Bølgerne med, «
Og Længselen svæver i Bølgernes Fjed.
i HvorhenZ
Seil hvor du straaler
’cherlig og mildt »
Øiet dog taaler
Ikke din Ild .
’Først deilig i Osten som Rose du stodz
Og alt som du stiger, saa stiger mit Mod.
Men Øiet maa græde, hvis du mig forlod.
Hvorfor»s .
Skoven den gremne
Smykker sig ud.
Herligt den Skjønne
’ ’ Stander som Brud. ! .
Og Blomstret udspringer af Knnppett saa smuk,
s Og Fuglensistemmer sit qviddrende Kierk.
Bønhørt, o Natnri er dit kjærlige Suk.
Men jeg? «
Smægtende Længsel
Hvad er din Lyst?
Har du dit Fængsel
» Her i mit Bryst?
Nei, sværmerske Hjertet for stor er din Taalz
Jii kjaek til din Lykke, du finder dit Maal. »
Hvo qveeger min Ungdom af Kjærligheds Skaal?
Kun Dui «) ’ »
! Disse sidsteOrd vare gjentagne med Foran-
· bringer, og paai det Sjæisuideste udtrykte af Com-
ponisten. I den hele «Sang aandede desuden
hiin milde Foraareduft« hiin utilfredsstiliet Kjær-’
ligheds urolige Længsel, som Digteren blot kunde
antyde, og som syldte Tilhøreren med det ’sødeste
Tryiieri as Salighed og Smerte, hvormedsKjæn
lighed gjennemtrætiger vortBrysL l
Julins vovede neppe at aande. an eller
aldrig, følte han, var Øieblikket der, da Caroline
maatte blive hans. »
Han Mgreb i Derenz den stod klm paa Klem
Sagte, men heftig, traadte han i det forresten
v Oveksat af Prof. Ocesxcnschxegcc.
Haanden, men drog den tæt til sig.
214
mørke Værelse, som kun( netop ved Lysskinnet fri-i
Corridoren lod skimte Carolines Skikkelse-, hvor-
ledes hun, hensunken i sig selv, sad foran Instru-
mentet og med bøiet Hoved saae ned. for sig.
Ubemaerket havde Julius nærmet sig hendez
pludselig greb han hendes Haand og, sagde: ,,Caro-·—.
linel« ——— Htm sprang opz dog,’ han’ slap ikke
«Caroiine i
kan Du elske ungt-« spurgte han med blid, benlig
Stemme. Hun lagde den venstre Haand for sine
Øine, tav», og aandede beklemt. Julius trykkede
den høire Halind til sine Læben og vilde blidt tage
den anden fra Øinene-. Da følte han, at eti hed ?
Taarestrem veedede den-bevægede Piges Kinder, og
i salig smertelig Henrykkelse over dette Tegn paa
Kjærlighed, trak han den Sk ælvende ømt til sit
Hjerte. « s
Htin blev længe skum. ·Endelig sagde hun
,,Men vil dit ogsaa elske mig,
hvem jeg saa end er. Vil du kun derfor elske
mig, fordi du veed, at jeg har en følende Sjæl,
der ikke»»er lukket for det HelligetVi «——»—·— .Julius
kyssede de endnu halvt til Spørgsmacii aabnede
Læber, og hviskede: ,,"Evig og alene i«
Blidt iaenet paci hans Arm gik hun nu hen
til deri Den-, derk førte ind til de øvrige Værelser.
Hun aabnede den, og gik med Julius gjennem
alle de mørke Værelser til Ninas" Cabinet-. Da
hun stod foriin Døren til dette, bad hun:
staae mig anden første Benz luk dine Øine,
indtil jeg beder dig at aabne dem.» — Han
lovede det, men kunde imidlertid ikke begribe; hvor-.
til det skulde lede
Nu aabnede hmi Døren, gik ind, og førte
Julius med sig. .Det forekom ham, som om der
brændte Lys i det Gemak» hvori han befandt sige »
dog holdt han sine Øine lukkede. ————— Omrrettt et
Minntstod hent stille. Hun havde sluppetzhanei’
Haandz da sagde hun: »Nu Juliusi« »
Han slog Øinene op1Væreset var oplyste
der stod nn Heissenh»eimer, to Skridt fra» ham sv
Riccok« hvem et qvindelige Væsen holdt omsiynget
under Taarer:
»Al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
