Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,606
af en Hegel, kort, hans Uforstand paa zoologisk Methode saa stadig
bringer ham, hvis han ikke paa samme Tid kjæmpede saa ihærdigt og
med saa utilladelige Vaaben mod de Zoologer, som forstaae og anvende
den. Men lians ukloge Ufordragelighed og kjedsommelige Forfølgelse
ere uden Maal og Grændse. Da jeg under den navnkundige Sag 0111
Taubers Disputats havde yttret: »Skal man nu danne sig en Mening
om saadanne Undersøgelsers Paalidelighed, saa kan det vel til en
vis Grad skee ved at overveie de fremsatte Resultaters indre Logik,
især i deres Forhold til det tidligere Antagne, hvorved det da navnlig
bliver et afgjørende Criterium, hvis Forfatteren, naar han fremstiller
noget Nyt, som er uforeneligt med en ellers i Videnskaben
gjældende Almeensætning, skulde have overseet denne Uforenelighed og
altsaa ikke begrebet Nødvendigheden af en grundig Fordannelse.
Men fremfor Alt bliver det dog, for at kunne danne sig en
Mening-om et saadant Arbeide, en ueftergivelig Fordring, at man selv, med
eg-ne Hænder og Oine, og’ med Anvendelse af de samme techniske
Midler, ef’tergaaer Forfatterens Arbeide i Naturen« (Aktstykker p.
41—42), og iøvrigt havde fremhævet, at dialektisk Færdighed,
Snildhed og Dristighed i Ordkamp, overhovedet Disputerekonst, udgjøre
en Slags Begavelse, som man i sin Art kan sætte meget høit, men
som dog Intet har at gjøre med videnskabelig Undersøgelseskonst —
føler Etatsraad Steenstrup sig saa haardt ramt, at han griber til
den Udvei, at skille de to Ord: »videnskabelig« og
»Undersøgelses-konst« fra hinanden, og spørge mig — paa et Tidspunkt i
Forhandlingerne, da intet Svar fra mig kunde komme frem i Sagen —
om »Meningen af dette sidste Ord er en manuel eller en technisk
Færdighed« (1. c. p. 54). Dog, dette er kun en Smaating mod hvad
han nu forsøger paa. Medens lian nemlig ved anførte Leilighed vil
have den Zoologi, han ikke kan magte, betragtet som en Færdighed
i Fingrene, foler han sig i sin Polemik om Flynderoiets Vandring tværs
igjennem Hjerneskallen snarere stemt for at betegne denne Zoologies
rette Væsen som Æreskjænderi og Bagvaskelse (187(i p. 233). Han
kan nemlig, ifølge sin egen Etymologi, ikke antages at ville have
sit nye Ord »Bascaniade« forstaaet anderledes, eftersom han har
dannet det af mit Genusnavn Bascanius, og om dette kort og godt
siger (p. 231), at det betyder: »Æreskjasnderen, Bagvaskeren«.
Med denne Ordforklaring føier han dog kun et nyt Led til de
tidligere afgivne Beviser for Grundigheden af den Dom, en af vore
dygtige yngre Historikere ved given Leilighed har fældet over
Etatsraaden som Historiker: at hans Ordforklaringer ere ualmindelig
uheldige, og at han fuldstændig misforstaaet1 den historiske Methode,
idet det ikke er Opgaven »at bevæge sig ubundet indenfor
Mulighedernes yderste Udkant, men at søge det Sandsynlige og fastholde
det Simpleste og nærmest Liggende« (A. D. Jorgensen, Det nittend.
Aarh., Maanedskr. f. Lit, og Krit, 1875—76 p. 470). Thi Etatsraaden
kan tilvisse siges at holde sig til Mulighedernes yderste Udkant og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
