Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
nedabeskrivelse. Dannede natraandsklassen virkelig et for sig
organiseret samfund? er det mer end et mundsvejr, når man idelig
omtaler den som »en ståt i staten«? At de, der som følge af
fremmede fordomme og egne fejl finder sig udstødte af »det
honnette selskab«, så vidt ydre forhold tillader det, knytter og klynger
sig sammen, tor efter den i menneskesjælen nedlagte selskabs- og
samfundsdrift næsten siges at være en naturnødvendighed. Men
5 dette gjaldt netop om de forskellige lag, hvoraf natmandsfolket
var en sammenskylling. Som minder om en særlig organisation
eller vedtægtsret ordning står da, foruden det lavede fællessprog,
3 do særegne ægteskabsskikke og enkelte spor af en summarisk
rettergang. Ligesom imidlertid et sådant særsamfund vistnok væsenlig
måtte have familievælden eller, om jeg så torde sige,
husfaderligheden til grundlag, således finder jeg i mine kilder fra den
foreliggende periode — den eneste, hvorfra haves nogenlunde
fyldige efterretninger om natmands folkenes tilværelsesmåde — ingen
7 som helst antydning af en »konge« eller fælleshøvding. Og i det
hole or det naturligt, at forfatningens forstyrrelse måtte skride frem
med selve folkets tiltagende opløsning. Medens det endnu 1815
3 siges om natmandsfolkene, at »de -stå i nöje forbindelse med
hverandre«, hedder det 1836: »et formeligt almindeligt sammenhæng
eller samfund synes ikke at bestå imellem dem. Så længe en trop
vandrer samlet, bruge de efter sigende fælles alt hvad de erhverve,
85. V. A. Worsøe, efter hvem „de såkaldede natmænd" rimeligvis
er „en lævning nationaliseret af de forrige Tatere", ytrer fremdeles: „i
det mindste synes de at have antaget deres sæder, levemåde, kunstgreb
og for så vidt de ere sig selv indbyrdes en lov, en slags lovform,
overenstcmmende med deres forfatning". — Da jeg antager en mere
blandet oprindelse, er det en selvfølge jeg ikke uden videre forer et hvert
særegent træk tilbage til „Taterne".
86. Dorphs professor blev efter forlydende dræbt af „kæltringerne",
fordi han havde forrådt deres sprog. 1838 skal to „førere" have
tve-kæmpet på liv og død, uden at nogen af følget havde ret til at lægge sig
imellem: Dansk folkebl. 7de årg. nr 28 s. 112 sp. 1.
87. Jt. om Sigenerne i næste § mod slutn.
88. Fyns stifts adresse-avis d. å. nr 100. — Som en af årsagerne
til, at ingen tör tage en natmandsperson i tjæneste, anfører Rosenörn
(V 1811) „den forbindelse, som disse såkaldte natmændsfolk almindeligen
vedligeholde mellem sig".
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
