- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
283

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283

5 I hendes] fedesogn, der naturligvis havde at godtgöre
anholdelses-stedet dets udlæg til hornenes ophold og beklædning. Når
Ahlefeldt Lavrvig lod fattigkommissionen i Skive (altså på arreststedet)
sörge for at fil de ved den store jagt dertil indforte börn
midlertidig anbragte, — noget, den havde vanskelighed ved, »da folk
skyede disse ulykkelige væsner som natmandsbörn«, men som dog
lykkedes den, skönt for en betaling, »mod hvis störrelse der ved
refusionen nok vilde blive gjort erindring«, — så må dette uden
al tvivl kun betragtes som et enkelt led i hele den overordenlige
’j foranstaltning.

Ihvorom alting er, ikke sjælden hændtes det, at et landsogn
overraskedes så vei med godtgörels>e for midlertidig forsorgelse, —
en udtælling, der kun blev så meget des större, jo længer man
havde vredet sig ved at erkende forpligtelsen og jo mer
uundgå-ligt det måske i mellemtiden var blevet at anskaffe »klæder og
medicin til de med pjalter og udslæt forsynede kroppe«, — som
med den fremtidige forsorgelse af en person, der måske var sognet
aldeles ubekendt og som kun kendte det af sin døbeseddel, eller af
et kvindfolk med en flok börn, »fordi bedstemoderen til disse en
gang kavde gjort barsel sammesteds«. Allerede inden de kom til
bys, havde de således »lettet« fattigkassen, mulig voldt en ekstra
påligning; hvad der ikke skulde tjæne til at berede dem en
venligere modtagelse. Imidlertid, fattigkommissionen måtte sætte sig
i bevægelse; med hvilken iver det skete, og med hvor.megen
dygt-? igbed, alliang, som forholdene den gang var, væsenlig af præstens

165. Sml. plakat }} 1810 § 5 (og 6); se kancelliskrivelse ff 1830 ’
anledning af forespørgsel fra Ålborg stift. — Udsættelsen var vei til dels
grundet i, at man vilde slippe med en enkelt transport.

166 Se hans indstilling af ; 1835. — I sin betænkning af f 1836
erklærer han udtrykkelig, at börn under kriminel lavalder måtte blive
genstand for interimistisk forsörgelse på deprehensionsstedet, der bjælden
(som et landsogn) faldt sammen med forældrenes detentionssted (gærne
en købstad).

167. I følge lattigreglem. 1803 § 2 og 25 var i øvrigt også „stedets
politimester" selvskrevet medlem af fattigkommissionen, og ved forordn.
V 1829 § 1 pålagdes der ham en særlig forpligtelse i så henseende. —
Ahlef. I.avrv. tilføjer, at hvis der i forsörgelsessognet var et virkelig fast
tilhold, „så at f. e. en gammel stammemoder sad i et sa?rligt, dertil
bestemt hus", blev fattigvæsnets udgifter på den familie, hvortil det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free