Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
nordisk omløber-sprog, således står den hyppige anvendelse af
endelserne -es (us, ’s) og -um (rum, ’m) uden al tvivl i forbindelse
hermed. Dog er disse endelser for en stor del hæftede til tyske
eller tyskformede ord, f. e. i »bandes« bånd, »feldes« mark, »feltus« 9
hud, »lokkes« hul, »utes« ud. ude, »vantes, vandrum« væg, mur,
»erdrum« jord, »grodrum« stor.
Bortset fra disse egenheder, henfører jeg det jyske
kæltringsprogs eller »prævelikvantskens« særegne ordforråd dels til rotvælsk
d. e. tysk gaunersprog, dels til »romanisk« d. v. s. Sigenernes
sprog; en tvedeling, der ganske svarer til de norske fanters rodi og
rommani eller henholdsvis sköjer- og Tatermål (»småvandringers«
og »storvandringers« sprog).
Ind under den förste afdeling falder allerede adskillige af de
almindeligst brugte orddannelsesmidler. De hos Dorph og Sundt
meget yndede afledsendelser -ert, -ik og -ling er det ikke mindre
i rotvælsk, der også har sidestykker til Dorphs omskrivende
sammensætninger med -man[d], Prævelikvantskens »minnoses« mig og i 10
9. Så vei Pott (2, 33) Bom Avé-Lallemand (4, 280 f.) falder i
forundring over dette -es, -um, der er lige så hyppige hos Dorph (og Sundt)
som sjældne i tysk gaunersprog. Så lidt som jeg i disse tilhæng (jf.
Pott 1, 104 og 2, 161) ser nogen oldindisk, af Sigenerne bevaret, raritet,
så lidt öjner jeg noget ærværdigt oldnordisk i forbindelsen „i naktum" i
nat hos Dal (om hvem straks mere). Det er for Nordens vedkommende
simpel hen de latinske endelser us (i tilsvarende ord hos Sundt) eller is og
um, vilkårlig løsrevne og påklistrede. [Den sælandske bonde holder endnu
af i skæmt at latinisere enkelte ord f. e. Karåles d. e. Karl, Karolus;
„fiobus" hos Junge, d. e. Fjåbus, af fjog, tosse], Ted nærliggende
misforståelse opfattedes-um til dels som-rum: „verbum" ord, navn, „padrum"
(Sundt „patrum") fader, „virum" vejr, „landrum" land; også afkortedes
-um til m: „glarm" (Sundt „glarum") glas, .jarm" år. — I.avet efter
latin er fremdeles „fakke" gore, hvoraf „-fakker" i sammensætninger
(Dorph og Sundt; de i betydn. tilsvarende fetzen og -fetzer i lib. vagat.
o. s. v. er vei af anden oprindelse, se Grimms Wrtrb. 3, 1576). Dal 1719
har f. e. „emra" købe (sælge Sundt), „roggare" tigger (= „reggårer"
Dorph) „olies" kål (olus), „pultes" grød (= Dorph; „pultus" Sundt),
„sakkes" sæk, „kanis" hund („kannis" Sundt). „Nogges" nål hos Dorph
nokser [nogges-er] hos Dal er sammenflikket af nål (nadel) og acus.
Stænkvis findes lignende latinske brokker i bægge hovedafdelinger af
tyske gaunerordbøger (uden for rækken falder ordlisten hos Avé-Lallemant
4, 73).
10. Se nærmere Pott 2, 31 ff.. Avé-L. 4. 281 ff. I Dorphs „lovman,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
