Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der i Virkeligheden udelukker de Manges Medfølelse, fordi kun den,
der skrev, og den, for hvem der blev skrevet, kan forstaa den helt.
Ligesom Musset skrev Sainte-Beuve kun én Roman, det er Vo-
lupté, der har samme personlige Betydning for ham som Adolphe og
La Confession for deres Digtere.
Bogen foregiver at være en Gejstligs Bekendelse om hans Ung-
doms Kamp mellem tre Kvinder, frygtsomt har Sainte-Beuve maske-
ret sig, og den valgte Form har dræbt mere end én Side af Ro-
manen.
Man har i denne Bog studeret Sainte-Beuves Overgang fra Ung-
domslyrikken til den’ kritiske Analyse af andres Værker, ligesom
Mussets Confession i Virkeligheden kun har været Baggrunden for
hans Lyrik og Drama.
Sainte-Beuve har haft en naturlig Trang til at begynde Analysen
med sig selv. Her er et af de vigtigste Punkter i den moderne Kri-
tiks Historie fra Sainte-Beuve til Georg Brandes. For at kunne vie
deres Liv til Studiet af Digteres Værker, maa Kritikerne være Dig-
tere selv. De behøver just ikke derfor at have udgivet Digterværker,
og hvis de har gjort det, behøver de ikke at være Mesterværker
hyppigst vil de ikke kunne være det, fordi den kritiske Sans, der leder
til at forstaa, kan tynge Evnen til at producere digterisk , men
det kan man sikkert gaa ud fra, at ingen kommer ind i Poesiens
Rige uden at have forskrevet sig til Poesien med Blodet fra sit
unge, hede Hjærte.
j Forordet til Volupté begynder saaledes: „Formaalet med denne
j Bog er at analysere en Drift, en Lidenskab, ja en Last og hele den
I Side af Sjælelivet, som beherskes af denne Last." Man kommer til
■at tænke paa, at Medicinen var Sainte-Beuves oprindelige Studium,
her er den første Forbindelse mellem Lægevidenskaben og Poesien.
1Paa denne Basis kan skrives en psykologisk Roman eller en viden-
skabelig Afhandling, men Bogen er ikke blevet noget egentligt Digter-
værk, ingen umiddelbar Afspejling af Livet, den er blevet Reflektioner
over det. Skønt der et enkelt Sted findes en Antydning af Spot over
Rousseau, kan det ikke paastaas, at Romanen gennem Volupté er
kommet Livet nærmere end i La nouvelle Heloise. Det kommer af,
at Sainte-Beuves Vilje var meget større paa dette Punkt end hans
Evne. Han vilde skildre Livet, sit eget Liv, og han skrev kun Eks-
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
