Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
griske Hænder, og styrte néd over hende, saa hun knuses. Madame
Bovary er akkurat som L’éducation sentimentale en Bog om de smaa^
Tings dræbende Magt, hver lille Hændelse bliver stor i sin Virk-
ning, fordi den knyttes sammen med tusinde andre Hændelser,
Skæbnen, er over os alle, som Emmas Mand tilsidst siger „og
^5et er det eneste store Ord, han nogensinde sagde“, tilføjer Flau-
bert —, den lille, hæslige, hævngærrige Skæbne, som drager os ned
i Støvet.
Madame Bovary er et Værk med Front til to Sider, og først naar
man sér dette, er det rykket helt ind i Flauberts Tilværelse. Han ven-
der sig først mod alt det, der bærer ud over Hverdagen: flyv ikke,
I kommer ingen Vegne, ser I ikke Burets Tremmer, mod hvilke I
knækker Vingerne? Og dernæst mod Hverdagen: hvorfor er den
saa hæslig, hvorfor er alle Mennesker saa smaa, saa egoistiske?
Drømmene vilde være skønne, hvis ikke Hverdagen var der. Hver-
dagen var god nok, hvis vi ikke drømte. Modsætningerne i Flau-
berts Liv mødes her som overalt, og naar han om Salammbo skrev.
„Det er et fjærnt Sted, hvorhen Afsmagen for det moderne Liv har
drevet mig,“ svarer hertil ganske, hvad han skrev om Madame Bo-
vary: „Af Had til Realismen har jeg foretaget denne Roman!"1)
Grundlaget for Madame Bovary er altsaa akkurat det samme som
Grundlaget for Flauberts andre Romaner, men naar denne Bog allige-
vel er blevet hans Hovedværk, da er det, fordi han ved at fjærne.
Hovedpersonen saa stærkt fra sig i ydre Henseende kom til at staa
frit overfor sin Opgave. ,
.. Flaubert -havde en dyb og forøvrigt ganske naturlig Afsky for at
•gøre Publikum direkte Meddelelser om sit Liv. Længe var det hans
Plan kun at skrive uden at udgive, lidt efter lidt kom han dog
ind i Hvirvlen. Men for nu at tilsløre Bekendelsen, der findes i
alt, hvad han har skrevet og udgivet, kastede han forskellige Tids-
} aldres Dragter over sine Personer og vildledte Læserne ved histo-
’ riske Skildringer. Selv i L’éducation sentimentale, hvor det er hans
‘ egen Ungdoms Tidsalder, der skildres, gør han Romanen historisk
ved gennem Ting, han slet ikke selv mindedes, men hentede frem
af Aviser og Pjeser, at rykke Begivenhederne ind i noget fjernt
og forbigangent. At han ogsaa derved fik Lejlighed til at gøre et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
