Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Da vil Gud være fuldstændig, hvis man gør Ordet ensbetydende
med hele Eksistensen. I denne Forstand vil Gud vorde, snarere end
han er: han er infieri, han er i Færd med at blive til. Men at standse ’
her vilde være en meget ufuldstændig Theologi.’ Gud er mere end
hele Eksistensen; han er paa samme Tid det Absolutte. Han er Ind-
begrebet af Matematikens, Metafysikens og Logikens Sandheder;
han er Idealets Sted, det Godes, det Skønnes og det Sandes levende
Princip. Set paa denne Maade er Gud, fuldt og helt og uden For-
behold; han er evig og uforanderlig, uden Fremskridt eller Vor-
den."
Denne Aandens Triumf, dette Guds sande Herredømme, denne
Tilbagevenden til Idealet, er Verdens højeste Maal. Hertil er Men-
neskeheden udset ved den ene Generations Forrettighed til at drage
videre fra det Punkt, hvor den forrige standsede, op imod nye Frem-
skridt. Gennem Videnskaben vil Guds Genopstandelse ske. Hvor
megen Modstand Videnskaben end vil møde, hvor ofte den kon-
servative Aand for at bevare Dogmerne vil kalde disse Forsøg for
Attentater og Forhaanelser mod Gud, fordi man rører ved hans
Værk, saa er dette dog Vejen. Lad os blive ved med at søge.
Vi har fulgt Hovedlinjen i Renans Afhandling med Udelukkelse
af et Par Punkter, navnlig et Afsnit om Forholdet mellem Bevidst-
hed og Sjæl, i hvilket han, som han ynder, forfølger en Idé, der skød
sig frem, helt ud i en Poesi af Ord, ved hvilken han beruser sin
Tanke. Den sidste Del af Afhandlingen er i det Hele taget mest af
alt en Sammenkædning af poetisk-filosofiske Spørgsmaal, der ingen
reel Besvarelse faar eller kan faa. Men overalt i Afhandlingen mø-
der man den moderne, frigjorte Aand, der skolet i alle Videnskaber
søger at danne sig en Anskuelse af Livet, hvor Videnskabens Søgen
eller Videnskabens Resultater sættes i Stedet for en dogmatisk Tro
paa overnaturlige Kræfter.
Det Følelsesmenneske, som Claude Bernard og Pasteur lukkede
ude fra deres Laboratorier, trænger gennem Renan derind, den 1
tvungne Adskillelse mellem de to Kræfter i den menneskelige Aand
slettes ud, eller i hvert Tilfælde gøres det klart, at med det nye
Billede af Verden som Videnskaben frembringer, bliver Arbejdet for
at udrydde Adskillelsen nødvendigt. Gennem Renan tager Aands-
videnskaberne Konsekvenserne af Naturvidenskabernes Udvikling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
