Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knytning til det religiøse Samfund, som aldrig forlod Renan. Bag al
hans Stræben lyser hans første Ungdoms Entusiasme og rige Alvor,
gennem hele hans Produktion mærker man Dønningerne fra den
store Bevægelse i hans Sind, hvormed Bruddet fuldbyrdedes.
Det store Eksempel, Renan gav i sine Værker om Religionens
Opstaaen og Udvikling, var dette, at han dristigt overførte den viden-
skabelige Metode til et Omraade, som før havde været Følelsens og
Agitationens. Han førte derved Videnskaben saa nær hen til alle
dem, der ikke var Videnskabsmænd, som den aldrig før havde været.
Alle de, der grublede over Mennesker, over de Love, som aaben-
baredes gennem Historie og Nutidsliv, maatte føle hans Kamp og
hans Resultater som en Spore til paa deres Omraade at gøre noget
lignende. Og dog var der noget hos Renan, som ikke kunde gøre
ham til den egentlige Fører. Over alt hvad han skrev, laa der lige-
som et Slør, et funklende, sagte bølgende Slør af Drøm og Fantasi.
Uden Tvivl var det Henriette Renan, som havde virket med derpaa.
Samarbejdet med hende blev nemlig endnu intimere efter Bruddet.
I 1850 hentede Renan sin Søster i Berlin. Hendes Maal var naaet,
Faderens Gæld var betalt, Moderen kunde blive rolig i det gamle
Hjem, Broderen havde sin Arbejdsfred. Selv var hun syg og læng-
tes. Forvisningens strænge Aar havde gjort hende gammel og røvet
hendes Ynde; kun det ejendommelige Præg af hendes uendelige
Godhed lyste over hendes Skikkelse.
De to Søskende flyttede sammen. De fandt en lille Lejlighed, som
laa i en Have. Deres Ensomhed var fuldstændig. Hun havde ingen
Forbindelse med Omverdenen og vilde ingen have, fra sine Vin-
duer saae hun ind i en Klosterhave. Hendes Respekt for Broderens
Arbejde var ubegrænset. Timer igennem sad hun ved Siden af ham
og turde næppe drage Aande for ikke at forstyrre ham. Deres Tan-
ker mødtes, det var hende nok. De havde det samme Syn paa Ver-
den og paa Gud, hendes historiske Viden overgik endda Broderens,
og hun holdt ham altid paa den Vej, han burde følge. Hun var hans
Sekretær, afskrev alle hans Arbejder og bedømte dem, vaagede med
den fineste Sprogsans over hans Stil. Kun en vis Hang til Ironi
stødte hende hos Renan. Hun, der havde lidt saa meget, kunde faa
Taarer i Øjnene ved den lette Leg med andres Smerter. Hun var
en Drømmerske, som Renan var en Drømmer. Skønt de ikke troede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
