- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
128

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1870. — Taine — Renan — Flaubert — Dumas — E. og J. de Goncourt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kratisk Land kan hverken regeres, administreres eller kommanderes
godt."1) Ja, han gaar saa vidt, at han i Fortalen til Dialogues, der
blev skrevet, medens han i 1871 var flygtet fra Paris Rædsler til
Versailles, erklærer, at det er betænkeligt at udgive frie filosofiske
Tanker i et frit Samfund, som det franske var blevet. „For at tænke
frit, er det nødvendigt, at man er sikker paa, at det, man offenliggør,
ikke faar uberegnede Følger. 1 en Stat, som styres af en Souveræn,
der er Herre over sine Kræfter, føler man sig mere sikker, thi man
véd, at Samfundet er beskærmet mod sine egne Vildfarelser. Man
bliver bange, naar Samfundet ikke hviler paa andet end sig selv
___
_ __ derfor skader Republikerne indirekte den frie Tanke, skønt
de oftere stiller sig liberalere overfor den end Monarkierne, fordi
Filosofen paalægger sig selv Forsigtighedsregler for at undgaa, at
den store Masse af snævre Aander ikke skal misforstaa hans Hen-
sigter."
Gennem saadanne selvplageriske Anskuelser, der naturligvis ikke
et Øjeblik hindrede ham i at producere frit, kom Renan for sidste
Gang i sit Liv udenfor Tiden. Han endte, som han var begyndt,
som den kæmpende, der forgæves søgte at samle de Elementer,
hvoraf hans skønne, rige Sjæl var skabt. Den Renanske Ironi er
denne Usikkerhed, denne Lyst til at stille Modsætningerne imod
hinanden, denne Foragt for alle dem, der styrter blindt igennem
Verden og dog behersker den, fordi de er de fleste, hele denne
Malstrøm, der i Dialogerne og i Dramerne drager vore Tanker uimod-
staaeligt »ed til de store Dybder, hvorfra vi kun frelser os ved Re-
nans egne beroligende Ord: „Vi véd meget lidt om det, vi helst
vilde vide — lad os vente, maaske er der slet ingen Ting, eller hvem
véd, om ikke Sandheden er sørgelig? Lad os da ikke være saa iv-
rige efter at lære den at kende."*
2)
I sidste Afsnit af Dialogerne, der kaldes Drømme, udkaster Renan
i Modsætning til Masseherredømmet, Overmenneskenes Ret til at
herske. Han drømmer om et ideelt Aristokrati, et i Sandhed ufejl-
barligt Pavedømme, der i Kraft af sin Godhed og sin Besiddelse af
den højeste Viden behersker den store Masse, „der maa tænke og
nyde under Formynderskab." Og saa lidt forhindrede Republiken
*) Réforme intel. et morale.
2) Dialogues, 3die Afsnit, Reves, S. 110 og Feuilles detachees. Jfr. om
Séailles: Ernest Renan S. 258 f.
Renan efter 1870: Gabriel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free