- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
185

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lyst, hun lignede en Mave“, Albine i La faute er en fuldstændig
Symbolisering af Haven, hun er en Buket, en Rose, som Serge
indaander og sætter paa sit Bryst! Miette i La fortune ender som
Frihedens Gudinde, akkurat som Désirée i La faute bliver CybeleL
),
overalt ynder Zola at rykke Mennesket ud af Sammenhængen
og lade det vokse. Og Mennesket vokser saa i Omgivelser, der
paa samme Maade antager gigantiske Former og mellem Gen-
stande, som bliver levende. Det er den fuldstændige Romantik. Na-
turen lever og følger Menneskenes Stemninger, den frodige Kirke-
gaard og Tømmerpladsen i La fortune, hvor Børnene lever deres
Idyl, skælver af Varme, Ensomhed og Elskov; Væksthuset, hvor
Moder og Søn mødes i vanvittig Elskov, er giftigt og „elsker og
brænder med dem“ (La curée), Hallerne i Paris viser Ømhed og
Fortrolighed (Le ventre), hele Paris ledsager i skiftende Belysninger
Historiens skiftende Stemninger i Une page d’amour, efterhaanden
bliver Fremgangsmaaden ganske mekanisk for Zola, hver Bog faar
sit Symbol, Planter, Huse, hele Paris, hele Jorden taler med, led-
sager Bogens Stemninger og streger under. Da Zola ikke vilde
fremstille sig selv i sine Bøger, forklædte han sig og gjorde sig til
Symbol for at kunne tale direkte til sine Læsere. Derved kommer
han stundom paa den naiveste Maade til at foregribe Handlingens
Gang, saaledes at en øvet Zola-Læser straks kan gennemskue ham:
Ordensbaandet paa Napoleons Bryst bliver et blødende Mærke der
pletter hele Brystet; naar en Bank, der er et Svindlerforetage’nde,
som skal ruinere mange Mennesker, stiftes, lyder fra en Lejlighed
i Huset en Sang, der steg og steg som en Hulken; Ægteskaber,
der skal bringe Ulykke, indgaas under uhyggelige Omstændigheder
osv. Da Coupeau i L’assojwmr efter at have lært at drikke kommer
fuld hjem, kysser han Gervaise i Vaskeriet midt i alt det snavsede
Tøj, og dette er „det første Fald i deres Livs langsomme Slappelse,"
senere, da Gervaise fuldstændig ødelagt flakker rundt i Gaderne,
vandrer hun fra Hospitalet til Slagtehusene, „fra de blodige Gaarde,
hvor man slog ned (assommait) til de gustne Sale, hvor Døden stiv-
nede Menneskene i Allemands Lagenerne. Det var hendes Liv.“
-—Alt benytter Zola, naar han i sin Arbejdsfeber stirrer paa de
n Jfr. G. Brandes: Essays. Fremmede Personligheder. Afhandlingen Émile Zola Virtoiid, h
d" bd’” d" ’dte” F— ’ -<*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free