- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
201

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Daudet — Deyngre Naturalister — Les Soirées de Medan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har kastet alle Baand af sig. Men dette løste hos Daudet er jo netop
Naturalismens Opløsning. Der var intet i hans Temperament, som
kunde gøre ham til Naturalist, og da han, som Zola ganske rigtigt
siger, aldrig skrev noget uden at aabenbare Temperamentet, er det
urimeligt at regne ham til Naturalisterne. Der er kun det fælles for ham
og dem, at de alle havde lært af Balzac. Daudet havde lært af den Bal-
zac, der naar han ilede ned ad Gaden saae og hørte alt, og som i
sin Tanke fulgte den Forbipasserende, der fangede hans Blik, langt
md i en tænkt Roman. Han har ikke lært af den Balzac, som vilde,
men af ham, der levede, fantaserede og opløste Livet i lutter Brud-
stykker. Daudet lærte aldrig at betragte Livet som et Formaal for
noget, han havde nok med at leve det. Han havde ingen Tendens
i sig, og han fandt heller ikke nogen Tendens udenfor sig. Det vil
sige, at han hverken forstod Laboratoriet eller Dokumenterne. Thi
den blotte Iagttagelse er jo ikke nok. Man maa vid^hW for man
iagttager, hvis Iagttagelsen skal være Dokument.
Umiddelbart før Edmond de Goncourts Død havde Daudet en Sam-
tale med ham, der er udgivet i de Notes sur la vie, Brudstykker af
Daudets Optegnelser, hans Hustru har samlet. De to Venner taler
om, hvorfor de skriver. Goncourt troer fuldt og fast paa Eftertiden,
han har hele sit Liv arbejdet for den. Daudet forstaar ikke, hvad
det vil sige. Og Ordene falder nu saaledes:
Goncourt. Men Herregud hvorfor skriver de da? For Pengenes
Skyld er det jo ikke.
Jeg. Heller ikke for Ærens . . . . Jeg er naturligvis glad for Suk-
cesen, skønt den ofte er altfor dyrt betalt. Men aldrig nogensinde
har den grønne Palme fristet mig. Og saadan noget som at blive
kaldt Mester, Stifter af en Skole, være Medlem af Akademiet eller
Præsident for nogetsomhelst er mig det ligegyldigste af Verden.
Jeg skriver udelukkende for Fornøjelsens Skyld, fordi jeg har Trang
hl at udtrykke mig, fordi jeg modtager alle mulige Indtryk og er et
Sludrehoved. („Parce que je suis un sensitif et un bavard“).
Goncourt. Jules havde det omtrent paa samme Maade.
Jeg. Kan de huske en Aften hos Charpentier i den lille Stue.
jeg skændtes om det med Flaubert og Zola? Jeg var alene med
mm Opfattelse mod Jer tre, skønt den gamle Flaubert i Grun-
den — –––-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free