Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Daudet — Deyngre Naturalister — Les Soirées de Medan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Landsmænd. Han siger om Numa Roum estan, at denne Bog
er skrevet paa Optegnelser han gennem mange Aar har gjort om
„Le Midi" (Sydfrankrig; Daudet er født i Nimes), og han taler om
„vor Sols Galskab og Kogen og den naive Trang til at lyve, som
kommer fra et Overmaal af Fantasi, sludrende og godmodig, ganske
forskellig fra den kolde, perverse og beregnende Løgn, som man
træffer i Nordfrankrig. Disse Iagttagelser har jeg gjort overalt,
først og fremmest hos mig selv, som jeg altid bruger til Maaleen-
hed Naiveteten, Fantasien, den kogende Sol, den lystige og
glade Snakkesahghed og den Sentimentalitet, der findes hos saa-
danne Naturer det er Daudet, det er hans Temperament. Der-
for elsker han saadanne kraftige, fantasifulde, skikkelige Børn som
Tartann, Naboben, Numa Roumestan, skønt han godt kan se deres
Latterligheder eller Laster, derfor blander han.som et Barn, der har
faaet en straalende Farvelade, alle mulige Farver sammen og synes;
at dette spillende Væld betyder Livet, skønt han godt véd, at Blan-
dingen er tilfældig. Han lyver ikke, men han leger med Sandheden
og indbilder sig selv, at han taler sandt. Naar han i sine to Bind
Livserindringer Souvenirs d ’un kom m e de lettres og Trente ans
de Paris — fortæller sine Værkers Historie, fører han os ind i Til-
fældighedernes Verden. Numa Roum estan f. Eks., som han selv reg-
ner for sin bedste Bog, bestaar naturligvis først og fremmest af en
Række Indtryk fra hans Fødested. Dernæst skaber han den glim-
rende Type paa Sydboen med hans Kraft, Letbevægelighed og
„Fantasi". Han indsætter endvidere i Bogen en Tambour, der blev
sendt ham paa Halsen hjemmefra, og som han forgæves forsøgte at
anbringe i Paris (han fortæller hans Historie paa to Maader i de to
Bind Erindringer og paa en tredje Maade i Romanen). Og endelig
laver han en hel anden Roman: Romanen om en ung brystsyg
Piges Forelskelse og Død. Hvorfor brystsyg? spørger han selv.
„Hvortil denne sentimentale og romanagtige Død, denne letkøbte
Spekulation i Læserens Følsomhed! Naa ja, fordi man ikke er Herre
over sit Værk, fordi der under Undfangelsen, naar Idéen lokker og
anger os, blander sig tusinde Ting deri, samlede sammen paa Livets
Vej, rent tilfældigt, som Græsstraa i et Nets Masker. Medens jeg
gik med Numa, blev jeg sendt til Badestedet Allevard, og dér saae
leg i Klokken, hvor de Brystsyge tager deres Indaandinger, unge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
