Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sammenhængskraftens og Vedhængningens Indflydelse paa Vædskernes Ligevægt - 127—130. Sammenhængskraft og Vedhængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sammeiihcnigskraftens Indflydelse derpaa. 79
nicn, saalidt som Vand og Qvcegsplv eller Viinaand og Potaskc
oplpsning.
129. Dypper man en Plade af Glas eller Metal i Vand
eller Viinaand, vil den bcfugtes deraf, det vil sige, den overtrcek
kes med en Vcedskchinde, som stiller sig fra den pvrige Deel af
Vcedsken og hcrnger meget stcerkt ved Pladen. Paa lignende
Maade befngter Qvcegsplv Tin, Kobber og de fleste Metaller.
Denne Befngtning tilskriver man en Vedhcengning, en Til
trekning imcllem Vccdskedclcnc og det faste Legeme, der ligesom
Sammcnhcengskraften knn virker i meget smaa Afstande. Dcri
mod befugtes Vox ikke af Vand, Glas ikke af Qvcegsplv; men
desnagtet er dog Vedhccngning tilstede; thi smaa Qvccgsplvdraabcr
knnne hcengc ved en Glaspladc, hvorledes den saa holdes. Over
trcekkes en Glasplade med en ganske tynd Hinde af Fedt eller
Vox, bliver den ikke mere befugtet af Våndet, og derved viser det
sig, at Vedhcengningen knn virker i nmcerkeligt smaa Afstande.
Lader man en Draabe Vand eller Viinaand falde paa en
Glasplade, vil den udbrede sig derpaa og kun i en ringe Grad
beholde en ndbnet Overstade; derimod vil en lille Draabe Qvccg
splv nccsten ganske beholde sin Draabeform, og dette finder ogsaa
Sted med en Vanddraabe paa en fedtet Glasplade.
Forclobigt knnnc disse Forhold forklares saaledes, at, naar
et Legeme befugtes af en Vcedskc, har Vedhccngningen Overvcegt
over Vcedstens Sammenhcengskraft; befugtes det ikke, har denne
Overvcegt over hiin.
Hvor Befngtning finder Sted, kan den foregaae mere eller
mindre let. Varmt Vand befngter i Neglen Legemerne lettere end
koldt, Viinaand lettere end Vand. Lader man en Draabe Vand
og en Draabe Viinaand falde tcet ved Siden af hinanden paa en
Glasplade, vil den sidstncevnte ndbrede sig meest, og naaer den
Vanddraaben, vil denne drives tilfide, indtil Viinaandens Udbre
delse ophprer.
130. Disse Krcefters Forhold oplyses endnu yderligere ved
fplgende Forspg. Under den ene Skaal af en -Vcegt ophcenges en
vandret Plade, Ligevcegt bringes tilveie, og man bringer Pladen
i Bcrpring med Overfladen af en Vcedske. Man kan da paa
den anden Skaal lcegge en ganske anseelig Vcegt, fpr Pladen rives
los fra Vcedsken. Befngtcs nn Pladen af Vcedsken og altsaa er
overtrnkken dermed, naar den er reven fra, seer man, at det egent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
