Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 333—343. Hindringer for Bevægelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gnidniugsmodstanden. 237
Virkningen bestaacr deels deri, at Ujevnhederne udfyldes, deels
deri, at Smprelsen paa den ene Overstade kommer til at glide
hen over den paa den anden. Det indsces let, at man maa
bruge desto stivere Smørelse, jo stprre Trykket imellem de glidende
Flader er.
341. Vedstaaende Tabel giver nogle Exempler paa Gnid
ningcns Stprrclse.
Gnidnings
modstand.
Dverstadens
Tilstand. under
Bevce
gelsen.
i Hvile.
0.62
Eeg paa Eeg med parallele Trevlen U’r 0.48
Wr Scebe 0.44 0.16
Eeg paa Eeg med Trevlerne over Kryds tt’r 0.54 N.34
befugtet med Va»d 0,71 0.25
Ask, Fyr, Bog paa Eeg med parallele Trevler
Jern Paa Eeg med parallele Trevler . . .
Tor 0.53 0.38
befugtet
noget fedtet
0.65 0.24
Swbejern vaa Stebejern .
Smedejern ftaa St^bejern
Smedejern Paa Smedejeru
Stobejern ftaa Messing . .
Stebejern Paa Kobber . .
N.16 0.15
0.19 0.18
Tor
«or
>or
!0V
0.13 0.13
0.26 0.21
0.20 0.17
Eeg, Jern, Staal, Messing paa hinanden scedvanlig Smørelse 0.11 0.075
342. Naar man i en Mi
Gnidningsmodstanden, maa man,
tåge Hensyn til det Sted, hvor
Maskine vil beregne Virkningen af
ligesom
>m ved enhver
virker, og de
anden Kraft,
den derefter beregne
dens Moment; saaledes er f. Ex. i en Tridse Gnidningsmodstan
dens egentlige Størrelse den samme, enten Tappen er tyk eller
tynd, da Overfladens Størrelse er ligegyldig, men Virkningen af
den er desto stprre, jo tykkere Tappen er, fordi den i samme Grad
virker lcengere fra Hvilepunktet, hvoraf altsaa fplger, at Gnidnin
gen virker med ststrre Moment.
Af det Foregaaende kan man nu let forklare Virkningen af
Frictionshjul; man brnger nemlig til Underlag for en Are,?som
stal bevcege sig med den mindst mulige Gnidningsmodstand , Om
kredscn af to Par Hjul, et Par ved hver Ende af Aren, som alt
saa kommer til at ligge i Fordybningerne mellem de pverste Bue
par. Den Gnidning, Aren frembringer ved sin Omdreining, sat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
