Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 426—427. Lydens Tilbagekastning. Gjenklang. Eccho - 428—431. Toner. Tonemaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bslgebevttgelse.
294
imidlertid adsftredes, saavel paa Udveien som paa Tilbageveien,
maa den vcere stcerk, for at man stal kunne hore Gjenlyden af
flere Stavelser, Findes i forskjellige Afstande fra den Talende
flere Gjcnstande, som alle kunne tilbagekaste Lyden til ham, frem
kommer flcerdobbelt Gjenlyd. Et stort Antal af mindre Over
flader, f. E),’. Randen af en Skov, knnne ogsaa give Gjenlyd;
men i saa Fald bliver Gjenlyden ei saa tydelig som fra en stor
og jevn Flade., Lyden tilbagekastcs ogsaa paa Grcendscn af to
ulige tcette Rumafdelinger. Naar Hunlen er skyet, hyrer man
derfor en lang Nullen efter et Kanonskud.
428. En Tone frembringes ved en Rcekke af Svingninger,
som vare lige lcenge og fplge saa hurtigt paa hinanden, at Orct
ikke kan opfatte dem scerstilte. Jo hurtigere Svingningcrne folge
efter hinanden, desto hpiere siges Tonen at vcere, jo langsom
mere, desto dy bere; Tonens Hpide er altsaa bestemt, naar man
veed, hvormange Svingninger den udfyrer hvert Secund. Tonens
Styrke berocr derimod paa den Hastighed, Luftdelene opnaae
under deres Svingninger; thi jo stprre denne er, desto kraftigere
Indtryk vil Bcvcegelscn gjore paa Hpreredstabet. Saaledes vil
den ved en Streng frembragte Tone have samme Hpide, enten
Udsvingene ere store eller smaa, men den er stcerkest ved de store
Udsviug. En Tones Klang eller Malm (som det ogsaa kaldes)
er den Forstjcllighcd, man bemcerker i Tonerne, uden Hensyn
til deres Hpide eller Styrke; saaledes kunne et Klavcer, en
Violin og en Klokke give Toner, som ere lige hpie og kunne
hyres lige langt bort, nagtet det dog er let at skjelne dem fra
hinandcn. Grunden hertil maa vel ncermest spges i den Omstcen
dighed, at enhver Tone, som frembringes paa et Instrument,
ledsages af flere andre, som vel ere svagere, men dog kunne
hpres; Forskjellen fremkommer da derved, at Hpiden af Bitonerne
ved de forskjellige Instrumenter staaer i forstjelligt Forhold til
Hovcdtonens.
429. De forskjellige Fremgangsmaader, man anvender til at
bestemme en Tones Hpide, grnude sig alle derftaa, at man meget
nyie kan hyre, om to Toner, der klinge samtidigt, , ere lige hpie
eller ei. For dem, der ei af Natureu ere begavede med denne
Evne, findes Hjelpemidler, som i det Fplgende ville blive omtalte.
Vil man bestemme en Tones Hpide, maa man da frembringe en
anden af samme Hpide paa en saadan Maade, at man kan komme til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
