Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
SØNDRE BERGENHUS AMT
og betyder efter S. B. maaske: «som til sine Tider strømmer over Bredderne».
Se NE. S. 66 f. Jfr. ogsaa Bemærkningerne til Gautelfr, Götaälv, i
«Ort-namnen i Älvsborgs län> Bd. XII S. 149 f.
94. Nat er st ad. Udt. natersta. — Nettestad NRJ. II 515.
Nattested NRJ. II 581. Nattrixstadt 1563. Natestad 1610. Nattestad
1612. Nattersta 1668. Natrestad 1723.
Jeg kjender hverken noget Personnavn eller Tilnavn, hvoraf 1ste Led
kan forklares. Formen fra 1563 berettiger ikke til at forudsætte et ellers
ukjendt Mandsnavn *Náttrekr (jfr. Náttulfr PnSt. S. 186), som med
Hensyn til Dannelse kunde sammenlignes med det overmaade tvivlsomme
*Kaldrekr i GN. 146. En ligesaa usikker Gjetning vilde det være at
forklare Navnet af *Natrsstaðir (*Gnatrsstaðir), sms. med et
Mandstilnavn *(g)natr «lian som hakker Tænder» (til gnQtra, nqtra,
at klapre, bl. a. om Tænder; jfr. Tilnavnet tanngnjóstr «som skjærer
Tænder» (F. Jonsson S. 206). Der tør vistnok heller ikke antages et
Elvenavn som 1ste Led, da den Elv, ved hvilken Gaarden ligger, har hedet Gaut-,
se GN. 93. Mod Forklaringen af Elvenavn taler ogsaa Udtaleformen med
-e- (ikke -a-) i 2den Stavelse.
95. Lund. Udt. land. — pa Lwnde NRJ. II 515. Lunde NRJ.
II 580. Lundt 1563. 1612. Lund 1668. 1723.
*Lundr m., Lund, liden Skov (Indl. S. 66).
96. Setherg. Udt. scébbér. — Sedbergh NRJ. II 515.
Sett-berg 1563. Setebergh 1567. Seberg 1610. Sedberg 1668. 1723.
* Setberg. Dette Ord forekommer et Par Gange i den oldn. Litteratur
som Fællesnavn og gjengives af Fritzner: «Bjerg, Fjeld, som udmærker sig
ved deri værende Fordybninger». Snarere bør det kanske med "Vigfusson
oversættes ved: sædeformet eller stolformet Bjerg. Ordet findes som
Stedsnavn ogsaa i Snæfellsness sýsla paa Island (Kålund I S. 428) og i Norge i
Rauland (officielt Navn for GN. 27. 28, kaldet Vaa) og i Bygland. Om
Situationen ved det sidstnævnte Sted er meddelt, at den har en vis Lighed med
en Stol, idet Gaarden ligger ligesom paa et Trin, medens en Fjeldvæg
ovenfor danner Rygstød. Se Bd. VIII S. 201. I S. 13. Gaarden ligger i Skraaningen
under et fremskydende Fjeld lige ved en liden langstrakt Forhøining eller
Ryg. I Navnet er først t foran b gaaet over til den tilsvarende stemte Lyd
(jfr. Formen fra 1519 og Udtalen xedäbær af Navnet i Bygland), og derpaa
er fuldstændig Assimilation af db- til -bb- indtraadt; se Indl. S. 22.
97. 98. Aamvik lille og store. Udt. ammvikß. —
Lilleang-wig, Storeangwig NRJ. II 515. Andwigh NRJ. I 121. Omwick NRJ.
II 580. Omuig 1563. 1567. 1612. Omuigen 1610. Lille og Store
Omuig 1668. Lille og Store Omvig 1723.
Ligger nær Udløbet af en Elv, hvis gamle Navn mulig indeholdes i
lste Led. NE. S. 5 antages Formen »Angwig» fia 1520 for den oprindeligste,
saaledes at det formodede Elvenavn kan blive at sammenstille med Aanga,
Navn paa en Tverelv til Hovedelven i Førde, der gaar forbi Angedalen.
Elvenavnet Ang- hænger vel sammen med Adj. (jngr, Folkesprogets ang,
trang, snever. I Aamvik kan n g tænkes at være gaaet over til m under
Indflydelse af v (S. B.). Betydningen «den trange» passer paa Elven, som
gjennemstrømmer Aamvikdalen. da denne 4—5 Kilometer ovenfor Fjorden
gaar over til en trang Fjelddal (Vibe S. 129). Af forskjellig Oprindelse er
udentvivl Aamvik i Aremark (Bd. I S. 194) og vistnok A a m u i k RB. 45
i Brunlanes, hvilket sidste forklares af Trænavnet alm r (Bd. VI S. 341).
99. Tveite. Udt. tveitö. — Thuedt 1610. Tvedt 1668. Tvet 1723.
Maa, hvis Betoningen er rigtig opgivet, være Dat. Flt. af J v e i t f.
(Indl. S. 83).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
