Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
SØNDRE BERGENHUS AMT
* lauver, Inde-Vær (af ver n., Indl. S. 85), modsat ú t v e r, Vær,
som ligger ude i Havet eller ude mod Havet. Gaarden ligger i Bunden af
en dyb Fjord paa Indsiden af Bømmelen. 2det Led tør ikke forklares af
fj o r ð r, da dette Ord kun efter s er blevet til -vær; jfr. t. Ex. Ersvær, GN.
55 i Tysnes.
87. Rubbestad. Udt. rubbesta. — Robostad 1612. Robersta
1668. Robberstad 1723.
Navnet findes ogsaa i Tranø (GN. 37), skr. Robbestad 1610. Et
enslydende Forled foreligger i Rubberød i Nøtterø (GN. 36), som er at forklare
af et Mandsnavn R u b b i. Dette maa bave været en Sideform til R o b b i,
der forekommer et Par Gange i MA. og vel egentlig er en Kjæleform (af
Ref r?, eller af det oftere forekommende Róðbjartr?). Af dette
Mandsnavn kan imidlertid ialfald Gaardnavnet i Finnaas vanskelig forklares.
Udtalen med -e- i 2den Stavelse henviser til en ældre Form med -u- eller -o-,
som ogsaa støttes ved den ældste Skriftform. Det ligger da nær at opfatte
Navnet som Sammensætning med -bólstaðr; jfr. med Hensyn til Formen
Vespestad (GN. 56), af * V e s t r(i) b ó 1 s t a ð r. Iste Led kunde efter
Beliggenheden være ró f., Vraa (Indl. S. 69). Se PnSt. S. 206.
88. Sele nordre. Udt. sele. — Sellie 1668. Nordre Selle
1723.
•Sel n., Sæl, Husene paa en Sæter, se Indl. S. 73. Formen er Dat. —
Jfr. GN. 138.
89. Holland. Udt. hadlånd. — Haaland 1610. Hodland 1612.
Hollund 1668. Haalund 1723.
*H(jllul(jnd Flt., sms. med Adj. hal lr, heldende. Findes ogsaa i
Hitterdal og i Hetland. Væsentlig samme Navn som det alm. Halleland,
Halland, hvorom se under Etne GN. 61, 2.
90. Særstein. Kaldes støVo. — Seiersteen 1668. Seiersten
1723.
Der findes ogsaa en anden Gaard, hvis Navn i senere Tid har havt en
lignende Skriftform, nemlig Seierstein i Frogn, i 14de Aarh. skr. Sesteinn;
«Udtalen paastaaes at være Seierstein efter den nuv. forvanskede Skriftform
[jfr. Bd. IV, 2 S. 73]; men dette kan ikke være rigtigt.» Intet lader sig
derfor med nogen Sikkerhed sige om Navnets Oprindelse og Betydning (Bd. II
S. 83). Sesteinn i Frogn turde mulig forstaaes som *Sess-steinn,
d. e. en Sten med Siddeplads (sess m.), en Sten til at sidde paa (jfr.
sessmeiðr m., Sidde-Træ, Bænk), eller: en sædeformet Afsats i en
Bergside. Jfr. Setberg, GN. 96 i Kvinnherred, og Brurestolen, GN. 163 i Voss.
Særstein i Finnaas kunde være af samme Oprindelse. — Daglignavnet er
best. Dat. Flt. af Støl m.
91. Urang. Udt. ü’rång. — [Lwranger(l) NRJ. II 527; se
flg. GN.] Wrang 1563. Wranngh 1567. Wlanghir 1567. Vranger
1610. 1612. Vrrong 1668. Urang 1723.
*Urðangr, af urð f., Ur, og angr m., Fjord (Indl. S. 42). Opr.
Navn paa den lange og trange Urangsvaag, ved hvis Bund Gaarden ligger.
Se N. Fjordn. S. 72.
92. Laurliammer. Udt. laurammar. — Lwranger NRJ. II 527.
[Lofhammer NRJ. II 527.] Lageraffnn 1563. Lugerhammer 1567.
Lørhammer 1610. Løgerhammer 1614. Lohammer 1612. Lørhamer
1668. Lørhammer 1723.
®Laugarhamarr?, sms. med h a m a r r m. (Indl. S. 53). Iste Led
er sandsynlig Gen.. af Laug f., det gamle Navn paa Sortlandsvandet, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
