Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FINNAAS
135
samme Lydforbindelse. Hyppigere er en saadan Afkutning i vokalisk
begyndende Stedsnavne; jfr. t. Ex. Eidanger, udt. Danger (N. Fjordn. S. 70 f.).
— «Echornevigen» er ikådnevitø, lige ved Ekornsætre (GN. 86). GN. 109
har engang strakt sig helt til Indværfj orden. Did naaede ogsaa engang GN.
118, hvorfor den anden Halvdel af «Echornevigen> i 1723 kunde tilhøre
denne Gaard.
109. 14. Brennesætre. Udt. brc&nndasætri. [Kaldes bråx tanes.]
Betyder: den «brændte«, d. e. ved Brænding ryddede, Sæter (s æ t r n.,
Indl. S. 74). Til Stedets Kydning ved Brænding sigter ogsaa Daglignavnet,
som er sms. med b r o t i m. (Indl. S. 45).
110. Alsvaag. Udt. a’llsvåg. — Alsuog NRJ. II 527. Elsuog
1563. Alsuaag 1567. 1610. 1612. Alsuaag og Lille A. 1668.
Als-vaag med Lille Alsvaag 1723.
Vel *Alfsvágr, sms. med Mandsnavnet A 1 f r. Se PnSt. S. 3 (hvor
Navnet opgives at have Tostavelsestone).
111. 112. Mæland nordre og søndre. Udt. mæland. —
[Meland NRJ. I 127.] Meland NRJ. II 527. 1563. 1610. Meland og
S. Meland 1668. Nordre og Søre Mælland 1723.
Se Etne GN. 19.
113. Fylkesnes. Udt. fylJçesnes. — Folckisnes 1563.
Fylkis-ness 1567. Følekisnes 1610. 1612. Følchesnes 1668. Følehesnæs
1723.
•Fylkisnes. Forledet er mulig det samme som i Fylkishaugr,
der i denne gamle Form forekommer i Kingsaker (nu Flesaker) og i V. Toten
(nu Flikkeshaug), paa begge Steder udtalt med en Omsætning af Lydene,
idet 1 er flyttet foran Vokalen i 1ste Stavelse. Samme Forandring findes i
de fleste af de andre Tilfælde, hvori man sikkert eller sandsynlig har det
samme Forled: Flekshaug i Haug Sogn, Norderhov (først nævnt i 17de Aarh.),
Flesaker paa 0. Eker (skr. Fyckesock, Følkesogen i 16de Aarh., altsaa maaske
ogsaa opr. lydende -haugr), Fylkisberg i Bohuslen (RB. 537 og JN.
495, nu skr. Folkesberg) i Svarteborg S. F y 1 k i s- forudsætter et
Intet-kjønsord fy Iki eller et Hankjønsord fy 1 kir. Begge findes i det gamle
Sprog, det sidste i Betydning af Konge, Fyrste (kun i det poetiske Sprog),
det første som bekjendt Betegnelse for de Landskaber, hvori Norge var delt
i MA. Ingen af Betydningerne synes ret at passe til de anførte Stedsnavne,
hvis Forklaring derfor bliver uvis. Skulde F y 1 k i s- i disse Navne være
ligebetydende med det ligeledes uforklarede Folkins- i Folkinsborg,
nu Folkenberg, i Smaalenene (Bd. I S. 139. 172)? Se Bd. III S. 3. IV, 2 S.
91. Jfr. Bd. V S. 46.
114. Gilje. Udt. jilje. (Mon jilja? O. R.). — Gille NRJ. II
526. Gilie 1563. 1567. Gilli 1610. Gillie 1612. 1668. Giellie 1723.
Kan paa Grund af Udtalen med -e (som jeg har faaet bekræftet) ikke
være * Gilj ar f., Fit. af gil n., Kløft, Revne (Indl. S. 51). men maa komme
af *Gilju, Dat. af * Gilj a f. Dette kan efter Beliggenheden forklares
som et Elvenavn, med Betydning: Elv, som gaar gjennem et gil. Jfr.
Gil-aaen, Gilsaaen (NE. S. 71).
115. Aadnenes. Udt. adnanes. — Alnenes NRJ. II 526.
Aaneueg (!) 1563. Arnneness 1567. Annenes 1567. Anenes 1610.
Andenes 1612. Aandenes 1668. Aandenæs 1723.
*Arnanes, snarere sms. med Gen. Fit. af Fuglenavnet q r n m., Ørn,
end med Mandsnavnet Arni (PnSt. S. 12). Se Fjelberg GN. 27. Samme
Navn med samme Udtale findes paa 2 Steder i Ryfylke (Strand GN. 58 og
Skjold GN. 21).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
