Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
SØNDRE BERGENHUS AMT
33. Dale. Udt. dale. — i Dale DN. I 132. 1317. 515, 1427.
Dall DN. XII 154, 1427. af Dale DN. XII 200, 1468. Daler DN.
XII 226, 1490. pa Dale NRJ. II 493. Dall NRJ. III 464. 1563.
1610. Dalle 1620. Dale 1667. 1723.
Dalr m., Dat. Dali. I Bunden af den under GN. 31 nævnte Dalevaag.
STAMNES SOGN.
Sognets Navn: Stamnes. Udt. sta’bbnes.
Ældre Navneformer: Stafness s. BK. 34 b. Stafnæss s. DN. XII
55, 1328. Stafnes s. DN. III 300, 1374. I 413, 1400. Stamnes s.
DN. III 400, 1398.
Stafness sókn, efter Kirkestedet GN. 66.
Gaardenes Navne: 34. Veaa. Udt. veå. — i Vehom DN. XII
55, 1328. i Vehom, Veiar DN. XII 162, 1427. Weiar DN. XII 200,
1463. Vedaa 1563. Wede 1567. Vedaae 1610. 1611. Wede 1620.
Wedaa 1667. Weaa 1723.
Y é a r f. (Indl. S. 12), Flt. af v é n., Helligdom, helligt Sted (Indl. S.
85). Se O. R. i Munch NGHS. S. 214 f. Jfr. Veaa, GN. 37 i Haus. — GN.
34—41 ligge paa Osterøen.
35. Bukkestein. Udt. bö’klcstein. — Buckesteen 1610.
Biucke-sten 1620. Buchesteen 1667. 1723.
Har Navn efter en Sten nede ved Søen, som kaldes bó’kkstein’n (af
Dyrenavnet b u k k r m.).
36. Kalvik. Udt. JcallviJçæ. — Kalleuig 1620. 1667.
Kallevig 1723.
«Ligger ligesom GN. 37 bekvemt for Overfart til Stamnes Kirke. Uagtet
de ældre Skriftformer ikke specielt tale for det, antager jeg, at
Kallaðar-er Iste Led i begge.» O. R. K a 11 a 8 a r- har været Iste Led i temmelig
mange Stedsnavne, tilhørende Steder, der ligge ved Færgested over Elv, Fjord
eller Vand, og er at aflede af kalla, raabe (d. e. raabe efter Færgen paa
den anden Side). Blandt disse kan særlig nævnes nogle, der findes skrevne
Kallada- i MA., og ved hvilke denne Forklaring derved er sikret: Kalnes
paa Nøtterø, ved Sundet over til Tønsberg, Kalleberg i Lardal, ved Laagen,
og Kaddeland i Holme ved Mandalselven. Se Fritzner under k a 11 a ð a
r-herg, kalla ðarland, kallaðarnes. Fritzner forklarer Navnene af
et Substantiv k a 11 a ð r m., Raaben. Rigtigere er det maaske at tænke paa
en Personbetegnelse, kallaðr (egentlig ®kollu8r, Gen. kallaðar), en
Person, som raaber. Til Støtte derfor kan anføres bl. a., at der findes yngre
Navne med lignende Betydning, som Kallarneset, Kallarberget, Roparneset,
Roparodden, Kaukartangen, der efter sin Form synes at maatte forklares af
Ord som kal lar i osv., En som raaber. Se Bd. I S. 290 f. Jfr.
«Kalle-hammer» under Fjelberg GN. 66. Af forskjellig Oprindelse er Kalviken, GN.
55 i Skaanevik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
