Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•518
SONDRE BERGENHUS AMT
mellem to dybe Elvedale, men temmelig langt fra begge Elve. Her er svære
Urer, saaledes at Navnet (der efter Formen ogsaa kan være best. Dat. Flt.)
i ethvert Fald synes at hænge sammen med r ø y r r m., Stenrøs.
13. Gjeilene. Udt. jeilanne, Dat. jefld.—Geile 1695. Gielen
1723.
Best. Flt. af det under Tysnes GN. 70 omtalte Geil f.
14. Runseberg. Kaldes bjø’rgö. ■— i ytrum Biorgum DN. I
132, 1317. Rundseborg 1695. Runtzeberg 1723.
B jar gir. Dat. Bjorgum (nu i best. Form), Flt. af bjorg f. (Indl.
S. 43), som i Ævanger er opgivet at være enstydigt med «Li». Gaarden
ligger paa en høi Fjeldkant. — Et Forled Runs(e)- findes ogsaa i Runshaug
i Daviken («af run nr, Busk?» O. R.) samt efter Postadressebogen i
Runse-vold i Sylling S. i Lier. Paa Grundlag af de kun skriftlig overleverede sene
Former tør man ikke udtale nogen Gjetning om Navnets lste Led.
15. Ørreviken. Udt. ørrevihæ (arre-), Dat. -vikine.
* Elrivik, se Valestrand GN. 21 og Finnaas GN. 63. Her findes
«Ørreskog» (Dialektens Ord for Olderskog).
16. Berstad. Udt. bcérrsta. — Beerstad 1611. Berstad 1695.
1723.
Berstad findes ogsaa i Selje, i Daviken, i Stryn og i Sparbuen, men har
neppe overalt samme Oprindelse. Navnet i Stryn skrives BK. 10b i
Berg-stodnm og er derfor vistnok sms. med Mandsnavnet B e r g r (PnSt. S. 35).
Ogsaa her i Ævanger er vel Navnet snarest sms. af -s t a ð i r med et
Mandsnavn; men dette er da saa stærkt sammendraget, at dets opr. Form ikke kan
bestemmes. Se Bd. XV S. 208.
17. Kjenes. Udt. \i"nese. —- Kidenes 1695. Kiedenes 1723.
Se Alversund GN. 90. Paa et Nes i Ævangervandet.
18. Fadnes. Udt. faddnes. — i Farnanesse DN. I 132, 1317.
Fonnenes 1563. Fandenes 1610. Fannenes 1611. Fanneß 1630.
Fandenes 1695. Fannes 1723.
Farnanes (opr. * F a r n a r n e s). Gaarden ligger paa et Nes ved
Udløbet af den store Teigdalselv, i hvis Dalføre GN. 19—30 ligge. Langt
oppe ved Elven ligge efter Karterne to Sætre af Navn Fannedal.
Gaard-navnets lste Led er derfor sandsynlig et Elvenavn ’Forn, Gen. * F a r n a r,
dannet til Verbet ferj a, føre over Vand, færge (se NE. S. 46, jfr. Bd. XIII
S. 281), som t. Ex. det under Herlø GN. 28 omtalte Ord * f r o m n til f r e m j a.
Den befærdede Vei fra Ævanger til Eksingedalen, som følger Teigdalselven,
gaar paa flere Steder over denne. «Dalbunden er næsten fuldstændig flad,
og Elven rinder paa de fleste Steder ganske stille, idet den af og til udvider
sig til Smaatjern» (Vibe, Søndre Bergenhus Amt S. 317); den er saaledes
for længere Strækninger farbar (jfr. GN. 21).
19. Brunborg. Udt. bró’mmbarg. — Brunnberg 1611.
Brund-borg 1695. Brunberg 1723.
•Brunborg (*Brúnarborg?), af brún f., skarp Kant, Skrænt
(hvor en Høiflade gaar pludselig over i en Skraaning), og borg f. (Indl. S.
44), som i Ævanger er opgivet at være enstydigt med «To» (græsgroet Afsats
i en bråt Skraaning). Foran b er n blevet til Læbelyden m.
20. Flansaas. Udt. fldnnsaos. — Frandsaas, Flanndsaas 1611.
Flansaas 1630. Flamsaas 1695. Flandsaas 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
