Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 185 -«
to—tre hundrede indfødte kom farende los paa os bevæbnet med
buer og piler og vi var glad til at vi slåp helskindet væk. Jeg
svor imidlertid paa at det ikke skulde være sidste gang jeg
besøkte dem.
Vor karavane opholdt sig tre døgn i den nærmeste by,
omtrent fire mil væk, for at kjope endel nye hester; adskillige av
de gamle var nemlig halte og utslitt underveis paa grimd av
reisens strabadser, særlig den lange marsj gjennem den sidste
ørken. Jeg hadde derfor god tid til at utfore en plan som jeg
gik med. Jeg henvendte mig til den skotske kjøbmand hvis mot
jeg hadde set tilstrækkelige prøver paa og fortalte ham hvad jeg
hadde set og hvilken indignation jeg hadde folt ved at se deri
menneskelige natur nedværdige sig i en saadan grad. Jeg til—
føide at hvis jeg kunde faa med mig fire—fem modige mænd:
var jeg bestemt paa at ødelægge det motbydelige avgudsbillede
og vise indbyggerne at det ikke hadde magt til at beskytte sig
selv engang. Paa den maate var de nodt til at forstaa at dei?
ikke var nogen grund til at tilbede og falde paa knæ for det,
langt mindre kunde de vente at det skulde hjælpe dem.
Han lo og svarte: «Deres iver er al ære værd, men hvaJd
agter De egentlig at opnaa?»
«Kan De behøve at spørre om det?» sa jeg. «Naturligvis at
haandhæve respekten for Gud som denne djævledyrkelse er en
vederstyggelighet.»
«Men hvorledes kan De haandhæve respekten for Gud naar
befolkningen ikke vil forstaa Dem. De kan jo ikke snakke med
de indfødte og forklare dem hvad De mener. Desuten kan jeg
forsikre Dem at De vil bli angrepet og sandsynligvis slaat ogsaa,
for det er desperate fyrer, særlig naar det gjælder at forsvare
deres avguder. »
«Vi kan jo bruke natten,» foreslog jeg. «Desuten kunde vi
vel lægge igjen en skriftlig forklaring paa vor handlemaate paa
deres eget sprog.»
«Skriftlig!» utbrot han. «Der findes ikke en mand for hvert
femte folkeslag i disse egne som kan læse eller skrive saameget
som et eneste ord.»
«Hvilken grænselos uvidenhet!» sa jeg. «Allikevel har jeg
stor lyst til at utfore mit forsæt. Kanske de instinktmæssig vil
forstaa hvor nedværdigende og meningsløst det er at tilbede slike
vanskabninger.»
«Hør nu her,» sa skotten. «Hvis Deres nidkjærhet er saa
stor at De ikke kan opgi denne idé er der ingen £nden raad med
den ting. Men jeg vil først be Dem tænke over at disse vilde
folkeslag er zarens undersaatter; og hvis De gjor alvor av Deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
